Tænk strategisk, målrettet og langsigtet

Tiden er moden til at lægge gamle modsætninger til side og finde fælles, langsigtede og dokumenteret virkningsfulde løsninger.

Mette Bock og Villum Christensen
Liberal Alliance

Af Mette Bock og Villum Christensen
Hhv. landbrugsordfører og miljøordfører, Liberal Alliance

En af de største fejl i natur- og landbrugspolitikken er, at vi gennem årtier har tænkt alt for konkret, operationelt og reaktivt i forhold til konkrete problemer, der er opstået et eller andet sted i fædrelandet. Det har haft den konsekvens, at vi har sat enormt dyre skibe i søen uden reelt at vide, om de kunne nå i havn, altså virke efter hensigten.

Derfor er vores største håb, at Natur- og Landbrugskommissionen vil lægge op til et helt nødvendigt paradigmeskift i reguleringen af natur og landbrug. Et paradigmeskift, der indebærer, at fokus flyttes:

1. Fra input- til outputstyring
2. Fra generelle til målrettede virkemidler
3. Fra kontrol til rådgivning
4. Fra følelsebaserede til videnbaserede løsninger.

Et sådant paradigmeskift vil tilgodese både natur og landbrug. Vi har i alt for mange år haft en diskussion, der har bygget en falsk modsætning mellem ønsket om en ren natur og ønsket om et rentabelt landbrug. Tiden er moden til at lægge gamle modsætninger til side og finde fælles, langsigtede og dokumenteret virkningsfulde løsninger. 

Vi har haft vandmiljøplaner, der har kostet milliarder uden en dokumenterbar effekt, der er kommet i nærheden af investeringernes omfang. Vi har set det forrige regerings "Grøn Vækst", der blev udarbejdet af VKO (eller embedsværket?) i hast op til klimatopmødet. En plan, der blev overtaget af den ny regering, mens VKO klogeligt indledte et tilbagetog. Natur- og Landbrugskommissionens rapport vil være en god anledning for SRSF til også at indlede et ærefuldt tilbagetog, vaske tavlen ren og løfte dagsordenen, så indsatserne fremadrettet bliver både kloge, strategiske, målrettede og langsigtede.

Det afgørende må være, at vi ikke fremover skal diskutere, om noget virker eller ikke virker, og at intet sættes i gang, uden denne sikkerhed er tilvejebragt og konsekvenserne afklarede i forhold til det faktum, at vi lever i en åben økonomi. Virkningerne af vores indsatser har alt for ofte været yderst marginale for den samlede miljøbelastning.

I Liberal Alliance ser vi også meget gerne, at Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til et styrings- og reguleringssystem, som består af de berørte parter. Et system, hvor der ikke kan sættes restriktioner i værk, før der er enighed i f.eks. å-mandsudvalgene i kommunerne, som selv kan beslutte oprensningen, hvis landboforening og lystfiskerforening er enige. Det har vi set virke rigtig godt i flere af de gamle kommuner, hvor man stort set aldrig så sagerne i teknisk udvalg, fordi naturorganisationer og landbrug talte sig til rette af egen drift og ud fra et fælles ønske om at finde virkningsfulde løsninger.

Der er næppe andre lande i verden, som har lige så stort et fokus på natur- og miljøproblemer, som tilfældet er i Danmark. Vi har heldigvis også en befolkning, som er meget optaget af miljøet.

På det seneste har vi tilmed modtaget en rapport fra de økonomiske vismænd, som fortæller, at vi faktisk er på rette vej, og at vores natur samlet må betragtes som bæredygtig.

Der er selvfølgelig en stor diskussion om, hvilke faktorer der er de rette at måle på, men helt galt står det ikke til, og Natur- og Landbrugskommissionens rapport kan blive et afgørende vendepunkt i den fremtidige regulering - et vendepunkt til gavn for både natur, miljø og landbrug.