Tænketank til fødevarebranchen: Giv os visioner og bæredygtighed

DEBAT: Fødevarebranchen skal slippe visionerne løs, fortælle om fremtiden og frem for alt tage de unge med på en rejse mod større bæredygtighed. Drop fortiden, fortæl os, hvad I vil med fremtiden, skriver Marie-Louise Thøgersen og Iben Krog Rasmussen.

Af Marie-Louise Boisen Thøgersen og Iben Krog Rasmussen
Hhv. Direktør og udviklingsdirektør, Tænketanken Frej

Vores generation er vokset op i en verden uden frygt for gå sultne i seng eller ende i en atomkrig. Vi er i stedet vokset i en verden med fokus på klimakatastrofer, global opvarmning, biodiversitet i tilbagegang og verdenshave fyldt med plastik. Det er derfor indlejret i millennials-generationen, at vi ønsker at gøre en forskel for kloden og klimaet. 

Ønsker fødevarebranchen at tiltrække unge som arbejdskræft, må I tale jer selv ind i dette virkelighedsbillede og vise os, hvorfor en karriere i fødevareerhvervet netop er måden til at bidrage til en mere bæredygtig verden.

Tag os med på vejen mod en bæredygtig fødevareproduktion
Bæredygtighed handler ikke om at fortælle, hvor bæredygtig fødevareproduktionen er i dag. Det handler ikke om at kommunikere mere om alt det, som I gør i forvejen. Det ved vi godt. Bæredygtighed handler ikke om udviklingen fra fortiden. Det handler om udviklingen mod fremtiden. Det handler om at vise os unge, hvor I er på vej hen.

I Frej har vi formået at engagere over 50 frivillige, unge kræfter, og vi har minimum 100 unge til alle vores events. Vi arbejder for et mere bæredygtigt Fødevaredanmark, men vi lægger ikke skjul på, at vi ikke altid er enige om eller har svaret på, hvordan vi kommer derhen. Vi ved blot, at vi skal fremad mod mere bæredygtighed i bred forstand.

Mange af de frivillige i Frej fortæller, at grunden til, at de er gået ind i fødevarebranchen er, at de kan huske kampagnen ”En ny fortælling”. En kampagne, Landbrug & Fødevarer lancerede i 2009.

Formålet med kampagnen var: ”At sektoren skal være med til at løse samfundets udfordringer inden for fødevarekvalitet, energiforsyning, miljø, medicin og dyrevelfærd. Og ikke mindst at indgå i en ny dialog med omverdenen baseret på åbenhed og tillid”.

Kampagnen fik vores generation til at tro på dansk fødevareerhverv. Tro på fødevareerhvervet som en vinderbranche – en bevægelse, der løser samfundet udfordringer. Dét vil vi være en del af. Desværre var mange landmænd imod kampagnen, og det er ikke altid de samme visionære takter, som vi ser fra det primære landbrug i dag.  

Lad os komme tilbage til ”En ny fortælling” for fødevareproduktionen, så det ikke længere er pinligt at fortælle, at man brænder for fødevareproduktionen, når man står i fredagsbaren ”Nexus” på Copenhagen Business School eller får en kaffe med mandelmælk i ”Kommunen” på Statskundskab i København.

Sig jeres visioner højt
Første step på vejen er at ændre jeres måde at kommunikere på. At gå ud og kritisere veganerbølgen, pesticid-forskrækkelsen eller kritikerne mod dansk griseproduktion rykker ingen vegne. Tværtimod. Forsvar er aldrig et godt udgangspunkt for at overbevise os unge om jeres troværdighed og license to produce.

Sæt i stedet jeres egen dagsorden. Hvad er det, I vil have medierne til at skrive om? Hvad ønsker I, at befolkningen skal tænke om jeres erhverv? Et positivt eksempel er måden, som landbruget har håndteret problematikken om bidødelighed.

Her har I taget udfordringen ved dens rod og kigget på, hvad landbruget kan gøre for at løse problemet. På den måde er I med til at gøre Danmark til et bedre sted for bier og mere bæredygtigt. Det er langt bedre, at medierne skriver om, at dansk landbrug har taget en masse initiativer for at sikre biernes overlevelse, end en historie om, at danske landmænd ikke tror på, at bidødeligheden er så stor, som forskerne siger.

Det skaber opbakning og stolthed, når I anerkender udfordringen og er med til at løse den.

Det kræver mod at sige visioner højt for omverdenen og sætte ambitioner og mål for ens egen produktion. Når først man har sagt det højt, så skal man levere på det. Det er skræmmende. Men I er ikke de første, der har stået overfor denne øvelse.

Dong/Ørsted sagde højt, da de for cirka ti år siden meldte ud, at de ville være 100 procent fossilfri inden 2020. Regeringen har meldt ud, at Danmark skal være fossilfri i 2050. Lego meldte i 2015 ud, at de ville finde alternative materialer til deres legoklodser. Ens for Ørsted, regeringen og Lego er, at de har sagt deres visioner højt, men de er ikke i mål endnu.

Det betyder dog ikke, at vi mister tilliden til dem. Det betyder kun, at tilliden øges. Vi ved, at de knokler for noget. At de søger at skabe fremdrift. De er på vej, ligesom os – med alle de fejl og bump, der følger med at være menneske.

Dette indlæg er derfor en opfordring til fødevareproduktionen om at sætte visioner og klare mål for fremtiden. Vi ved godt, at der ikke findes et Landbruget A/S, men er det en undskyldning for ikke at ville en bedre verden? Ikke at give os noget at tro på? Noget at heppe på? Hvad er jeres vision?

Hvornår bruger landbruget ikke pesticider mere?

Hvornår aflives der ikke tyrekalve i landbruget?

Hvornår er hele fødevareerhvervet 100 procent CO2-neutralt?

Det lyder som uoverskueligt store mål at sætte. Men det var det også for Ørsted, regeringen og Lego. Måske når I jeres visioner til tiden – måske ikke. Men lad os følge jer på vejen derhen. Lad os tage på en rejse mod mere bæredygtighed sammen.

Forrige artikel SF: Vandløbslov må skabe den balance i naturen, landbrugspakken ødelagde SF: Vandløbslov må skabe den balance i naturen, landbrugspakken ødelagde Næste artikel Sportsfiskere: Den rette forvaltning kan redde vandløbene Sportsfiskere: Den rette forvaltning kan redde vandløbene