Ugens embedsmand: For Isabelle Navarro Vinten er gode kollegaer nøglen til stærke resultater

MØD EMBEDSVÆRKET: Miljøstyrelsens vicedirektør sætter pris på kollegaer, der kan støtte, udfordre og give konstruktiv feedback. For tiden handler det om vandplaner, kampen mod pesticider og trivsel under corona.

Sammen med vicedirektørkollegaen Lars Møller Christiansen er Isabelle Navarro Vinten på besøg ved Fussingø ved Randers. "Vi var ombord i en båd, hvor vi lige har været i gang med at måle sigtbarhed i søen. Det ser ud som om, at vi synes, det gik ret godt.."
Sammen med vicedirektørkollegaen Lars Møller Christiansen er Isabelle Navarro Vinten på besøg ved Fussingø ved Randers. "Vi var ombord i en båd, hvor vi lige har været i gang med at måle sigtbarhed i søen. Det ser ud som om, at vi synes, det gik ret godt.."Foto: Isabelle Navarro Vinten
Malte Bruhn

Vi er organiseret med kontorer i Aalborg, Fussingø, Aarhus, Herning, Gram, Sollerup, Nykøbing Falster, Slagelse og Græsted.

Isabelle Navarro Vinten
Vicedirektør i Miljøstyrelsen
Fakta
Isabelle Navarro Vinten er uddannet cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School.

Hun har været vicedirektør i Miljøstyrelsen siden 19. marts 2020.

Her har hun ansvaret for vand-, pesticid- og biocidområdet. Hun har personaleansvar for 11 kontorchefer og omkring 270 medarbejdere.

Hun kommer fra en stilling som kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, hvor hun blandt andet havde ansvar for politikudvikling og ministerbetjening indenfor den miljømæssige regulering af husdyrbrug, akvakultur og industri.

Hun har tidligere været kontorchef i Miljøstyrelsen og udviklings- og sekretariatschef i Natur-og Miljøklagenævnet.

I 1997 blev hun ansat som fuldmægtig og siden som special- og chefkonsulent i Miljøministeriet.

Kilde: Isabelle Navarro Vinten og Miljø- og Fødevareministeriet

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?
De nye vandplaner skal fremlægges i starten af 2021. Det fylder rigtig meget for mig og mange af vores medarbejdere at få udarbejdet et endnu stærkere fagligt grundlag, som kan give svar på, hvad der skal til for, at vores vandmiljø kommer i god stand i 2027. En anden helt aktuel opgave er at få gennemført den anden massescreening af vores grundvand for endnu flere pesticider. Formålet er at målrette den generelle overvågning af grundvandet yderligere og dermed undgå problematiske stoffer i vores drikkevand.

Hvordan adskiller din arbejdsplads sig fra andre steder i centraladministrationen?
Selv om Miljøstyrelsen har eksisteret i efterhånden mange årtier, så er der alligevel tale om en ny styrelse. I januar 2018 besluttede regeringen at udflytte den centrale del af styrelsen og dermed omkring 600 medarbejdere fra København til Odense. Det var en meget stor og gennemgribende udviklingsopgave. Miljøstyrelsen er også særlig, fordi vi med vores mere end 900 medarbejdere er til stede i stort set hele Danmark. Vi er organiseret med kontorer i Aalborg, Fussingø, Aarhus, Herning, Gram, Sollerup, Nykøbing Falster, Slagelse og Græsted.

Hvad ved dine kollegaer ikke om dig?
De ved desværre ikke, at jeg har en årelang tradition for at overtale påskeharen til at komme forbi med en masse lækre påskeæg, for det fik coronaen forpurret. Jeg bærer ikke på de store hemmeligheder, men jeg vil gerne have, at ingen er i tvivl om, at jeg ser gode kollegaer som nøglen til resultatskabelse, motivation og udvikling. Også som topleder sætter jeg utrolig stor pris på at have kollegaer, der kan støtte, udfordre, og som har mod til at give konstruktiv feedback.

Dokumentation

UGENS EMBEDSMAND

Hver uge møder Altinget Embedsværk én af landets embedsmænd. 

Vi undersøger, hvem der gemmer sig bag hæve-sænke-bordene og de folkevalgte politikere i centraladministrationens styrelser, ministerier og departementer.

Hvad drømmer de om? Hvordan ser de på embedsværket? Og hvordan kobler de af i en travl hverdag? 

Kender du én, der skal være ugens embedsmand? 

Så send en mail til [email protected] 


0:000:00