V: Ny vandløbslov med fokus på vandafledning

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Medlem af Miljø- og Fødevareudvalget

Langs en betydelig del af landets vandløb oplever lodsejerne ofte forhøjet vandstand i forhold til vandløbsregulativerne – med deraf følgende tabsgivende oversvømmelser og snigende forsumpning af landskabet i ådalene.

Herunder også forsumpning af dyrkede marker i betydelig afstand fra vandløbene som følge af svækket dræning af arealerne, fordi drænrørene munder ud under vandoverfladen i åer med høj vandstand. Billedligt talt betyder en vedvarende forhøjet vandstand, at terrænet langs vandløbet er som en svamp, der er gennemvædet i store dele af året.

Og en i forvejen gennemvædet svamp er som bekendt ikke i stand til at opsuge mere vand, når der kommer regn eller tøbrud. Og så kommer der for alvor oversvømmelser. Det koster samfundet og de enkelte lodsejere dyrt. Og det tilsidesætter lodsejernes ejendomsrettigheder, når de gældende vandløbsregulativer ikke holdes med hensyn til at holde vandstanden nede på de koter, som kommunalbestyrelserne har vedtaget. Dertil kommer de seneste års klimaforandringer, der også afføder behov for styrket fokus på vandløbenes evne til effektiv afledning af vand til havet.

Ny vandløbslov
På denne baggrund er der et stærkt behov for modernisering af vandløbsloven, der i sin nuværende form er tvetydig og uklar med hensyn til vandløbenes formål med at få vandet ledt væk. Derfor hilser Venstre det velkommen, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i starten af året nedsatte et lovforberedende udvalg, der i sommeren 2017 skal komme med konkrete anbefalinger vedrørende revision af vandløbsloven med det mål, at en mere effektiv afledning af vand til havet går hånd i hånd med skyldigt hensyn til miljøet.

Der er dem, som ynder af fremstille sagen som om, at vi i Venstre kun tænker på afvanding og er totalt ligeglade med vandløbenes miljøtilstand. Intet er mere forkert. Tværtimod er jeg overbevist om, at der i kraft af ny viden og allerede indhøstede erfaringer kan findes en bred vifte af virkemidler, der på en intelligent og skånsom måde sikrer en markant bedre afledning af vandet.

Vi er nødt til at få løst problemet med oversvømmelser og snigende forsumpning langs mange af landets vandløb.

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Medlem af Miljø- og Fødevareudvalget

Herunder skal vi være opmærksomme på behovet for forskellige virkemidler for store og små vandløb. Og ved større, lange vandløb er der behov for en helhedsorienteret indsats på tværs af kommuner. Endelig er der områder, hvor vi i fremtiden helt bevidst vil gennemføre vådområder, men med fuld kompensation til lodsejerne.

Går ikke ud over lystfiskerne 
Det er også en udbredt myte, at en mere effektiv vedligeholdelse af vandløbene skulle gå ud over lystfiskeriet. Tværtimod er det jo sådan, at vandløb med hyppige oversvømmelser ikke ligefrem styrker muligheden for at komme ned til åens bred og kaste snøren i vandet. Og ofte lever fisk bedst med en god og stærk strøm i vandløbet frem for en søvnig og svag strøm.

Jeg har haft en god dialog med en række lystfiskerforeninger om blandt andet intelligent grødeskæring i kurver, der kan forbedre vandgennemstrømningen samtidig med, at fiskene trives bedre. Andre steder kan der være behov for at flere afledninger af sand, mudder eller nedfaldne brinker, der er blevet en prop i hullet, og som hæmmer en god, naturlig strøm i vandløbet.

Nu ser jeg frem til, at vi til efteråret kan tage politisk stilling til det igangværende udvalgsarbejde. Vi er nødt til at få løst problemet med oversvømmelser og snigende forsumpning langs mange af landets vandløb. Og vi skal tage højde for den stigende mængde nedbør, der skal bortledes som følge af flere befæstede arealer ved byerne samt hyppigere monsterregn affødt af klimaforandringerne i de kommende årtier.

Det er en bunden opgave, at vandet skal kunne ledes mere effektivt ud til havet. Det kræver styrket fokus på den fornødne vandføringsevne. Jeg er overbevist om, at disse mål ved hjælp af ny viden og intelligente virkemidler kan nås under hensyntagen til vandmiljøet og en god biologisk tilstand. Om alt går vel kan en moderne og velafbalanceret vandløbslov vedtages i løbet af foråret 2018.