Vandselskab: Lovgivningen sætter en prop i den langsigtede sikring af Danmarks drikkevand

Politiske ambitioner på vegne af vandsektoren hilses velkomne. Politikerne skal bare vide, at det hverken er mangel på vilje, evne eller ambition, som står i vejen for en langsigtet sikring af dansk grundvand – det er lovgivning, skriver Michael Brandt.

Økonomisk regulering står i vejen for, at vi kan langtidssikre dansk grundvand, skriver Michael Brandt.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Michael Brandt

Fhv. adm. direktør, Fors

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Radikale Venstre og SF har på deres respektive sommergruppemøder fremlagt ambitiøse politiske udspil for vandsektoren – Danmark skal have såkaldte grundvandsparker, altså store, sammenhængende arealer over de grundvandsdannende oplande, som friholdes totalt for forurenende aktiviteter.

Det er to udspil, Fors som vandselskab naturligvis hilser velkommen. Spørgsmålet er dog, om de flotte ambitioner i praksis kan lade sig gøre inden for den eksisterende vandsektorlov – og om de kan lade sig gøre inden for lovforslaget til den nye, kommende vandsektorlov.

Der er intet fokus på vandselskabernes fremtidige planlægning, behov og mulighed for udvikling eller på samfundets øgede krav til vandselskaberne i forhold til klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, kvalitet i vandmiljøerne
Michael Brandt
Adm. direktør, Fors

Hen over sommeren har en række vandselskaber udtrykt utilfredshed med lovforslag til ny vandsektorlov. Flere har direkte bedt om, at forslaget helt tages af bordet; at forligspartierne ganske enkelt starter forfra.

Det giver rigtig god mening, for tiden er løbet fra den politiske aftale, som flere, herunder vandselskabernes brancheforening DANVAs administrerende direktør, Carl-Emil Larsen, også påpeger. Det er et budskab, Fors gerne istemmer.

Økonomisk regulering bremser

Når det kommer til langsigtet sikring af drikkevandsgrundlaget, kommer vandselskaberne nemlig hurtigt til kort. Ikke på grund af manglende vilje, evne eller ambitioner, men fordi den økonomiske regulering ikke tillader det.

Vandselskaberne får tildelt en årlig indtægtsramme – det vil sige en øvre ramme for den pris, det pågældende vandselskab må opkræve for levering af drikkevand, og som skal dække alle omkostninger forbundet med dette.

Læs også

Eksperter: Vi har masser af viden om dansk vandmiljø – men handling mangler

Indtægtsrammen er baseret på tidligere års indtægtsrammer og årsregnskaber, og korrigeres i øvrigt med et årligt effektiviseringskrav ud fra vandselskabets økonomiske ramme i 2017.

Der er altså intet fokus på vandselskabernes fremtidige planlægning, behov og mulighed for udvikling eller på samfundets øgede krav til vandselskaberne i forhold til klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, kvalitet i vandmiljøerne og så videre.

Kun et forældet regnearkssyn på vandselskaberne ud fra deres faktiske forhold i et arbitrært år i deres historie. Forventningen om et evigt effektiviseringspotentiale gør det meget svært for vandselskaberne at investere i andet end det allerhøjest nødvendige og politisk pålagte.

Ingen indtægt, ingen sikring
Det vil sige, at sikring af grundvandet 10, 20 eller 50 år ude i fremtiden ikke kan indtægtsdækkes. Det sætter væsentlige begrænsninger for vandselskabernes mulighed for at levere på de alsidige krav og ambitioner, som kommer fra borgere, branche, erhverv og politikere.

Hvis investeringer i fremtidssikringen af det danske drikkevand ikke kan indtægtsdækkes, så kan den heller ikke udføres
Michael Brandt
Adm. direktør, Fors

For hvis investeringer i fremtidssikringen af det danske drikkevand ikke kan indtægtsdækkes, så kan den heller ikke udføres. Sådan er det nu, og sådan er det også med lovforslaget til en ny vandsektorlov, som er på vej.

Det vil sige, at hverken den nuværende vandsektorlov eller lovforslaget på bedding giver mulighed for at investere så bredt, som de to politiske udspil fra henholdsvis Radikale Venstre og SF foreslår.

Derfor herfra en opfordring til de to forligspartier om at genbesøge lovforslaget til en ny vandsektorlov, så den danske vandsektor kan få en tidssvarende lovgivning, der giver mulighed for langsigtede løsninger, såsom grundvandsparker.

Frem for at koncentrere de politiske kræfter om en vedvarende og umulig økonomisk effektivisering og tiltagende, mistillidsskabende kontrol, som effektivt forhindrer vandselskabernes engagement i den grønne omstilling, skulle forligskredsen bag vandsektorloven hellere sætte det lange lys på og arbejde ud fra grundspørgsmålet om, hvordan vi – sammen – fremtidssikrer ”Danmarks guld”, som både statsministeren og miljøministeren har kaldt det: vores grundvand.

Politik har aldrig været vigtigere