Vandselskab: Lovgivningen sætter en prop i den langsigtede sikring af Danmarks drikkevand

Radikale Venstre og SF har på deres respektive sommergruppemøder fremlagt ambitiøse politiske udspil for vandsektoren – Danmark skal have såkaldte grundvandsparker, altså store, sammenhængende arealer over de grundvandsdannende oplande, som friholdes totalt for forurenende aktiviteter.
Det er to udspil, Fors som vandselskab naturligvis hilser velkommen. Spørgsmålet er dog, om de flotte ambitioner i praksis kan lade sig gøre inden for den eksisterende vandsektorlov – og om de kan lade sig gøre inden for lovforslaget til den nye, kommende vandsektorlov.
Der er intet fokus på vandselskabernes fremtidige planlægning, behov og mulighed for udvikling eller på samfundets øgede krav til vandselskaberne i forhold til klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, kvalitet i vandmiljøerne
Michael Brandt
Adm. direktør, Fors
Hen over sommeren har en række vandselskaber udtrykt utilfredshed med lovforslag til ny vandsektorlov. Flere har direkte bedt om, at forslaget helt tages af bordet; at forligspartierne ganske enkelt starter forfra.
Det giver rigtig god mening, for tiden er løbet fra den politiske aftale, som flere, herunder vandselskabernes brancheforening DANVAs administrerende direktør, Carl-Emil Larsen, også påpeger. Det er et budskab, Fors gerne istemmer.
Økonomisk regulering bremser
Når det kommer til langsigtet sikring af drikkevandsgrundlaget, kommer vandselskaberne nemlig hurtigt til kort. Ikke på grund af manglende vilje, evne eller ambitioner, men fordi den økonomiske regulering ikke tillader det.
Vandselskaberne får tildelt en årlig indtægtsramme – det vil sige en øvre ramme for den pris, det pågældende vandselskab må opkræve for levering af drikkevand, og som skal dække alle omkostninger forbundet med dette.
Indtægtsrammen er baseret på tidligere års indtægtsrammer og årsregnskaber, og korrigeres i øvrigt med et årligt effektiviseringskrav ud fra vandselskabets økonomiske ramme i 2017.
Der er altså intet fokus på vandselskabernes fremtidige planlægning, behov og mulighed for udvikling eller på samfundets øgede krav til vandselskaberne i forhold til klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, kvalitet i vandmiljøerne og så videre.
Kun et forældet regnearkssyn på vandselskaberne ud fra deres faktiske forhold i et arbitrært år i deres historie. Forventningen om et evigt effektiviseringspotentiale gør det meget svært for vandselskaberne at investere i andet end det allerhøjest nødvendige og politisk pålagte.
Ingen indtægt, ingen sikring
Det vil sige, at sikring af grundvandet 10, 20 eller 50 år ude i fremtiden ikke kan indtægtsdækkes. Det sætter væsentlige begrænsninger for vandselskabernes mulighed for at levere på de alsidige krav og ambitioner, som kommer fra borgere, branche, erhverv og politikere.
Hvis investeringer i fremtidssikringen af det danske drikkevand ikke kan indtægtsdækkes, så kan den heller ikke udføres
Michael Brandt
Adm. direktør, Fors
For hvis investeringer i fremtidssikringen af det danske drikkevand ikke kan indtægtsdækkes, så kan den heller ikke udføres. Sådan er det nu, og sådan er det også med lovforslaget til en ny vandsektorlov, som er på vej.
Det vil sige, at hverken den nuværende vandsektorlov eller lovforslaget på bedding giver mulighed for at investere så bredt, som de to politiske udspil fra henholdsvis Radikale Venstre og SF foreslår.
Derfor herfra en opfordring til de to forligspartier om at genbesøge lovforslaget til en ny vandsektorlov, så den danske vandsektor kan få en tidssvarende lovgivning, der giver mulighed for langsigtede løsninger, såsom grundvandsparker.
Frem for at koncentrere de politiske kræfter om en vedvarende og umulig økonomisk effektivisering og tiltagende, mistillidsskabende kontrol, som effektivt forhindrer vandselskabernes engagement i den grønne omstilling, skulle forligskredsen bag vandsektorloven hellere sætte det lange lys på og arbejde ud fra grundspørgsmålet om, hvordan vi – sammen – fremtidssikrer ”Danmarks guld”, som både statsministeren og miljøministeren har kaldt det: vores grundvand.
Omtalte personer
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning














