Eksperter: Vi har masser af viden om dansk vandmiljø – men handling mangler

De planer bliver opdateret hvert sjette år i henhold til retningslinjerne for vandrammedirektivet og beskriver de tiltag, der er nødvendige for at opnå 'god økologisk tilstand' i alle typer af overfladevande.

I Danmark er vandområdeplanerne for perioden 2021-2027.

Efter en del forsinkelse blev planerne vedtaget umiddelbart før sommerferien.

De forsinkede planer for danske vandområder har medført en åbningsskrivelse fra EU. Det er første skridt, når EU mener, at et land har begået traktatbrud.

Manglende handling er spild af viden

Der er brugt meget tid og mange ressourcer på beregninger, evalueringer, genberegninger og endnu flere undersøgelser, men handling er udeblevet.

I 2013 satte Miljøstyrelsen for første gang AU og DHI – og sidenhen DTU – i gang med den vigtige opgave at forbedre vidensgrundlaget for de politiske formuleringer af krav til reduktioner af næringsstoffer og dermed de vandområdeplaner, som netop blev sendt på gaden lige før sommerferien.

Vi har i dag et højt niveau af viden om, hvad problemerne er, og hvad der skal til for at opnå forbedringer.

Men hvis den udviklede viden skal bruges til at gavne havmiljøet, så er der brug for handling.

Hvorfor sker der ingen forbedringer i dansk havmiljø?

Den måde, som Danmark har valgt at implementere vandrammedirektivet på, har et stort fokus på vores kystvande, inklusive fjorde, bugter og vige.

Vi må bare erkende, at i takt med vi har udbygget vores viden om nødvendige indsatser, så er handlingen for næringsstofreduktioner gået mere eller mindre i stå.

Her fastlægges 'godt økologisk vand' ud fra mængden af alger og udbredelsen af vandplanter som ålegræs samt bunddyrenes sammensætning.

De første vandområdeplaner blev meget forsinkede.

I henhold til vandrammedirektivet burde de have været på plads før 2009, men de blev først vedtaget i efteråret 2014.

En væsentlig årsag til forsinkelsen af de første danske vandområdeplaner var en gennemgående kritik af den metode, der blev benyttet til at bestemme indsatsbehovene til at opnå 'godt økologisk vand' – ålegræsværktøjet.

Denne kritik var udbredt blandt NGO’er og interesseorganisationer, men også blandt flere vidensinstitutioner, herunder universiteter.

Siden de første vandområdeplaner blev udarbejdet, er vidensgrundlaget for planerne blevet stadigt mere præcist og videnskabeligt forankret.

Handlingen er gået i stå

I ti år er Miljøstyrelsen sammen med AU, DTU og DHI gradvist blevet klogere på den økologiske følsomhed, der findes i de individuelle danske kystområder.

Her er der lagt stor vægt på videnskabelig forankring, større differentiering og større præcision i mål og indsatser.

Vi har i dag væsentligt bedre værktøjer til at adressere de mest betydende presfaktorer, end Danmark rådede over for ti år siden.

Og vi er blevet meget mere sikre på, hvilken størrelsesorden af næringsstofreduktioner, der skal til for over tid at bringe alle de danske kystvande i en tilstand, der kan betegnes som 'godt økologisk vand'. Dét er positivt.

Vi må bare erkende, at i takt med vi har udbygget vores viden om nødvendige indsatser, så er handlingen for næringsstofreduktioner gået mere eller mindre i stå.