Venstre: Naturen skal prioriteres, men vi skal kunne tale om problemerne med naturnationalparkerne 

En række organisationer kritiserede for nyligt i Altinget Venstre for ikke at bakke op om vild natur. Det blev vi naturligvis triste over at læse. For debatten om naturnationalparker buldrer derudaf, og vi oplever ofte, at hver gang vi stiller kritiske og relevante spørgsmål til regeringens planer – så bliver vi skudt i skoene, at vi ikke går op i hverken natur eller biodiversitet.

Men alt imens regeringens udpegning af de kommende ti naturnationalparker lader vente på sig, så stiger bekymringen blandt beboerne i de områder, der kan se frem til at blive nabo til en naturnationalpark. Og dem er vi nødt til at tage alvorligt.

Venstre deler bekymringen om tilbagegang i biodiversiteten

I Venstre er vi meget optagede af den krise, som den danske natur befinder sig i. Biodiversiteten er under pres, og antallet af dyre- og plantearter er i tilbagegang. Det er ikke til diskussion. Derfor skal der gøres en stor, målrettet og virksom indsats for at styrke biodiversiteten, forbedre vandmiljøet og generelt give naturen mere plads. Vi har en klar forpligtelse til at give en bedre og mere mangfoldig natur videre til de kommende generationer, end den vi selv overtog.

Midlerne skal gå til initiativer, der virker, og hvor indsatserne bliver set i en sammenhæng og ikke i en silo-tænkning

Jacob Jensen, Erling Bonnesen (V) m.fl.,

Det kræver politiske initiativer og prioritering, hvilket vi i Venstre er klar til. Derfor har vi også i vores seneste finanslovsprioriteter afsat midler til netop dette. Og vi mener, at midlerne skal gå til initiativer, der virker, og hvor indsatserne bliver set i en sammenhæng og ikke i en silo-tænkning, hvor hver indsats bliver vurderet hver for sig.

Naturnationalparkerne har til formål at imødegå tilbagegangen i biodiversitet – det vil sige antallet af forskellige arter, som findes i den danske natur. Formålet er vigtigt, men måden det skal ske på, virker i vores optik ikke ordentligt gennemtænkt. Som et led i oprettelsen af naturnationalparkerne vil man nemlig indhegne store skov- og naturarealer for dernæst at udsætte store græssere som bison og elge.

Når der opsættes store hegn, vil det skabe unaturlige hindringer for dyrene, der i forvejen bor i skoven og som har vandringsmønstre i søgen efter mad. Det vil også betyde hindringer for de mennesker, der færdes i skoven for at dyrke friluftsliv, lufte hunden eller gå en tur med børnene.

Lokale bekymringer

I Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har vi haft besøg af mange borgergrupper, brugere og naboer til de områder, som er udpeget til potentielt at blive naturnationalparker. Disse eksempler illustrerer med al tydelighed, at konceptet ikke er gennemtænkt.

I eksempelvis Rold skov, som er et af Danmarks største sammenhængende skovområder, er der planer om at lægge en naturnationalpark i den midterste tredjedel af skoven. Dermed skæres skoven over i tre dele: En vestskov, en østskov og den midterste som naturnationalpark. Hvordan kan det give mening?

Én ting er adgangsforhold, noget andet er ansvar for hændelser i naturnationalparkerne. Flere har eksempelvis rejst spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, hvis der sker sammenstød mellem mennesker og de store græssere, der står til at blive sat ud? Heller ikke her har vi kunnet få et brugbart svar fra regeringen.

Dispensation fra dyrevelfærdsloven og kritik fra Dyrenes Beskyttelse

Et andet centralt element, der er rejst i debatten mod naturnationalparkernes etablering, er bekymringen for vanrøgt af de dyr, som skal sættes ud i områderne. For hvorfor skal dyrevelfærdsloven være mere lempelig på statens områder end andre steder, sådan som den vedtagne lov giver mulighed for?

Her er Venstre helt på linje med eksempelvis Dyrenes Beskyttelse, der som eksperter på området udtrykker stærk kritik af forslaget.

Flere lokale løsninger

Måske der ikke kan sættes store græssere ud alle steder, ligesom der ikke skal indhegnes, hvor det skaber store gener for lokalområdet.

Med de mange udfordringer og bekymringer, som er blevet rejst siden vedtagelse af loven om naturnationalparker, vil vi opfordre regeringen til at gentænke processen

Jacob Jensen, Erling Bonnesen (V) m.fl.,

Til gengæld kunne endnu flere sammenhængende områder end de foreslåede i fremtiden bruges til vild natur, hvorved man samlet set får en stærkere indsats for biodiversiteten. Venstre har stået fadder til introduktionen af naturnationalparkerne, da vi senest besad miljø- og fødevareministerposten. Men vores tilgang har været en noget anden, end den, som regeringen nu lægger for dagen. Det gælder både i størrelse, omfang, dyrevelfærd og lokal inddragelse, adgangsforhold.

Man kunne med fordel kigge på de nationalparker – ikke at forveksle med naturnationalparker – som Venstre har stået i spidsen for at få etableret. Det gælder Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Nationalpark Skjoldungernes Land på Midtsjælland, Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Thy og Nationalpark Molsbjerge.

Fælles for disse nationalparker er fokus på bevarelse af naturen, samtidig med en høj inddragelse af lokale interessenter, lodsejere, lokalafdelinger af grønne organisationer og friluftorganisationer. Der etableres en bestyrelse, hvor man løbende drøfter forskellige projekter og tiltag. Det er forenings-Danmark, når det er bedst og ikke en løsning, som er udarbejdet bag et skrivebord af centraladministrationen i København.

Med de mange udfordringer og bekymringer, som er blevet rejst siden vedtagelse af loven om naturnationalparker, vil vi opfordre regeringen til at gentænke processen.

Vi har brug for en indsats til styrkelse af biodiversiteten i Danmarks natur, men det skal virke, og vi skal have befolkningen med. Venstre er klar til at genforhandle lovgivningen og konceptet, så der kan laves en løsning, som både naturen og mennesker vil være glade for.