Dyrenes Beskyttelse til DN: Grundigt forarbejde og respekt for faglighed skal sikre bedre vilkår for alle arter

Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening kritiserer i dag i et debatindlæg i Altinget Dyrenes Beskyttelse for at værne om dyrenes rettigheder i forbindelse med udformning af de kommende naturnationalparker. Den kritik er jeg naturligvis dybt uenig i, men tillad mig at starte et andet sted.

Vi lever i et retssamfund. De fleste af os tager det helt for givet i vores dagligdag, fordi det er grundlæggende principper som lighed for loven, retssikkerhed og magtens tredeling, der har eksisteret i Danmark mindst siden 1849. Takket være blandt andet vores Grundlov og menneskerettighedskonventionen er vi som mennesker sikret basale rettigheder, der står hævet over skiftende magthaveres indgreb og luner.

Dyrene har ikke på samme måde som os mennesker en grundlov eller en konvention, der sikrer dem basale rettigheder og beskytter mod overgreb. I Danmark har vi i over 100 år haft Dyrevelfærdsloven (som indtil sidste år hed Dyreværnsloven).

Dyrevelfærdsloven var en historisk milepæl, der satte Danmark på verdenskortet, da den blev opdateret i starten af 2021, fordi man med lovens §1 som det første land i verden anerkender, at alle dyr er levende og sansende væsener, der har naturlige behov og adfærd, som skal tilgodeses.

Men festen måtte hurtigt forstumme, og tømmermændene meldte sig. For knap var blækket tørt, før Regeringen gik i gang med at udvande den nye lov.

3. juni 2021 vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag fremsat af miljøminister Lea Wermelin, som undtog statens nye naturnationalparker fra Dyrevelfærdslovens krav om pasning og tilsyn, der ellers siger, at alle der holder dyr (også staten), skal føre jævnlige tilsyn med hvert enkelt dyr.

Med et pennestrøg gjorde man pludselig op med den hævdvundne præmis, at alle dyr er lige for loven, dermed rystede man dyrebeskyttelsen i sin grundvold.

Loven skal være lige for alle

Det er rigtigt, at dyrevelfærdslovens §2 stadig gælder for dyrene, men som det er almindelig praksis i dansk lov, så har man lovgivning, og så har man bestemmelser, der sikrer, at den førnævnte lovgivning bliver overholdt. Og de bestemmelser skal også gælde ens for alle. Alle de krav, vi stiller til landmænd og hesteejere, skal selvfølgelig også gælde for staten.

Derfor taler vi om, at dyrebeskyttelsen er blevet rystet i sin grundvold, og at et flertal i Folketinget har krænket en ellers ukrænkelig rettighed for dyrene

Yvonne Johansen
Dyreværnschef, Dyrenes Beskyttelse

Med de nye regler vil det være sådan, at hvis en hest går rundt med et brækket ben i en uge i en naturnationalpark, og det ikke er blevet opdaget, fordi tilsynet kun er blevet udført på bestand-niveau, så er det svært at føre en sag om overtrædelse af dyrevelfærdsloven, fordi tilsynspligten ikke er brudt.

Men hvis det samme sker på en fold, så vil det medføre politianmeldelse af ejeren. Set fra dyrets perspektiv, så er det ikke rimeligt, at det ikke får samme minimumsbeskyttelse i loven, blot fordi dets ejer er staten.

Dyrenes Beskyttelse har i snart 150 år værnet om dyrs rettigheder, og vi beskæftiger os hver eneste dag med dyreværnsarbejdet.

Vores vagtcentral modtager årligt over 140.000 henvendelser fra bekymrede borgere om dyr i nød, og vores ansatte og frivillige er til stede derude, når dyrene skal vurderes. Vi kender om nogen betydningen af, at der er klare, ensartede regler på området, som sikrer dyrenes tarv.

Lige nu forlyder det, at man ønsker at udvide dispensationsmuligheden til også at gælde private lodsejere af naturnationalparker. Det er en voldsom glidebane.

Derfor taler vi om, at dyrebeskyttelsen er blevet rystet i sin grundvold, og at et flertal i Folketinget har krænket en ellers ukrænkelig rettighed for dyrene. Dyrene har ikke en menneskerettighedskonvention. De har dyrevelfærdsloven, og den skal vi alle værne om.

Debat har skabt forbedringer

Bo Håkansson fremfører i sit indlæg en række tiltag, der skal sikre dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker på trods af det indgreb i dyrenes rettigheder, man har foretaget.

Men jeg får lyst til at spørge, hvis der er så meget styr på tingene, hvorfor har man så overhovedet fundet det nødvendigt at dispensere fra dyrevelfærdsloven?

Dispensationen fra dyrevelfærdsloven er i vores optik fuldstændig unødvendig.

Yvonne Johansen
Dyreværnschef, Dyrenes Beskyttelse

Jeg synes også, det hører med til historien, at stort set alle de tiltag, Bo Håkansson nævner, som eksempelvis mulighed for udtagelse af dyr i perioder med fødemangel eller krav om tilskudsfodring er tiltag, der først er kommet fokus på, efter at Dyrenes Beskyttelse og andre har råbt vagt i gevær.

Vi er også lykkedes med at gøre opmærksom på at tilføje minimumsfrekvens for dels tilsyn med heste og kvæg i perioder med fødemangel, dels med heste i folingsperioden og i den sidste del af drægtighedsperioden. Og der er givet tilsagn om, at der skal gennemføres en evaluering af dyrevelfærden i naturnationalparkerne.

Oprindeligt indeholdt lovteksten også – udover mulighed for at dispensere fra tilsynspligten – mulighed for at dispensere fra dyrevelfærdslovens krav om behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller tilskadekomne dyr. Den del er heldigvis også taget ud i den endelige version.

Vi vil gerne give den ros og anerkendelse, når der bliver lyttet til os, hvilket vi også gør i den artikel på vores hjemmeside, som Bo Håkansson henviser til.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at man stadig har gjort indhug i Dyrevelfærdsloven, og vi vil blive ved med at kritisere den del, indtil Folketinget har rettet op på det.

Jeg står til enhver tid på mål for, at Dyrenes Beskyttelse værner om dyrenes rettigheder. Vi ved om nogen, hvor meget tid og arbejde det kræver at få flyttet bare et komma i lovgivningen til dyrenes favør. Derfor råber vi også op, når nogen forsøger at fratage dyrene samme rettigheder.

Dispensationen fra dyrevelfærdsloven er i vores optik fuldstændig unødvendig. Man kan sagtens opretholde dyrevelfærdslovens krav om tilsyn på individniveau uden at sætte hele projektet over styr. Dette har Naturstyrelsen redegjort for.

Bo Håkansson skriver, at kun heste er omfattede af særregler om pligt til dagligt tilsyn. Det er ikke korrekt. Hvis der kommer kalve i naturnationalparkerne, vil de også blive forskelsbehandlet, fordi der er krav om dagligt tilsyn af kalve alle andre steder.