Verdens Skove: Ny plan for nationalpark mangler naturforbedringer

DEBAT: I den ny forvaltningsplan for Nationalpark Kongernes Nordsjælland er kun 5 ud af 188 sider tilegnet forbedringer af naturkvaliteten. Og på de sider er planerne ekstremt mangelfuldt og usammenhængende beskrevet, skriver Kenneth Buk.

Af Kenneth Buk
Ph.d.-studerende, frivillig i Verdens Skove

En forvaltningsplan for Nationalpark Kongernes Nordsjælland har netop været i offentlig høring, og Verdens Skove har kigget planen efter i sømmene. Imidlertid er de rammevilkår, nationalparken skal fungere i, mindst lige så vigtige som den foreslåede plan.

Dansk nationalpark-lovgivning lever ikke op til internationale IUCN-standarder for beskyttede områder i kategori II Nationalpark (blandt andet krav om naturlig tilstand, det vil sige ingen produktion) og rangerer juridsk lavere end stort set al anden lovgivning og planlægning, for eksempel råstofplaner, landsplansdirektiver, kommunalplaner og lokalplaner.

Nationalparkloven forhindrer således ikke at der drives både tømmerproduktion, landbrug eller andet erhverv i "nationalparken" – som dermed bliver til falsk varebetegnelse og misbrug af et naturbeskyttelses-koncept med internationale kriterier.

Produktionsinteresser dominerer
Nationalparkens bestyrelse på 15 medlemmer er udpeget af den tidligere miljøminister, og domineres af en lokal storbonde og tidligere nationalpark-modstander (formand), skovrideren, hofjægermesteren og en stribe lokale politikere, mens kun et medlem er biolog.

Bestyrelsen assisteres af dens sekretariat, hvoraf én er uddannet biolog. Bestyrelsen har valgt et nationalparkråd på 22 medlemmer, der repræsenterer en blanding af interesser i naturbeskyttelse, friluftsliv, historie og jordbrugsproduktion. Parken – som en national, biologisk skat – er altså ledet af lokale produktions-interessenter, mens de få kvalificerede naturbeskyttelses-interessenter er relegeret til at assistere og rådgive.

Selv om staten – du og jeg – ejer 82 procent af arealerne, bestemmer nationalparken ikke over en eneste hektar. De 82 procent forvaltes nemlig af Naturstyrelsen, som er endnu en falsk varebetegnelse, da der i praksis er tale om en statsejet jordbrugsvirksomhed, der skaffer indtægter fra tømmerproduktion på hovedparten af dets skovarealer samt forpagtning og landbrugsstøtte på dets lysåbne arealer.

Opbygningen med nationalparken som separat fra en naturstyrelse er en bureaukratisk og ineffektiv konstruktion, men indtil Naturstyrelsen de facto får naturbeskyttelse som primært formål, kan det være fordelagtigt at holde de to adskilt.

Tynde planer i tyk rapport
"Forslag til nationalparkplan 2020-2026" er logisk opbygget i sektionerne: 1. Hvad har vi?, 2. Hvad kan vi? og 3. Hvad vil vi?

Hvad har vi så? Stort potentiale for over 20.000 hektar vildere natur. Hvad kan nationalparken? Ikke meget grundet de politiske, økonomiske, forvaltningsmæssige og bureaukratiske rammevilkår. Hvad vil "vi", altså bestyrelsen? Forbavsende lidt! Af de 188 smukke sider, er blot fem sider tilegnet forbedringer af naturkvaliteten.

På de fem sider er planerne ekstremt mangelfuldt og usammenhængende beskrevet uden nogen form for formål, prioritering, tidslinjer, geografisk afgrænsning, budgetter, succeskriterier eller anden supplerende information. For eksempel omtales græsning således løseligt: "Sikre græsning, høslet og anden pleje på udvalgte lysåbne arealer, for eksempel i Gribskov" og gentages som "Mere helårsgræsning, gerne med hjemmehørende arter, i for eksempel Gribskov."

Mangelfuld projektbeskrivelse kunne skyldes usikkerhed om finansiering, men i så fald kunne man give projekterne relative prioriteringer. Blot de vigtigste projekter kunne have været beskrevet i detaljer, men det er ikke gjort.

Mangler information om budget
Hvis man slet ikke havde plads til detaljerede projektbeskrivelser, kunne man have holdt sig til overordnede visioner, men de mangler fuldstændigt! Det er svært at forstå, hvordan rapporten skal kunne guide nationalparkens virke gennem seks år med fem sider med projektbeskrivelser bestående af gentagne one-liners uden prioriteringer og uden overordnede visioner.

Et andet af de såkaldte "eksempler på projekter" er: "Genudsætte odder og eventuelt andre nøglearter i nationalparken." Det virker, som om der ikke er tænkt over, hvad de vigtigste nøglearter er og hvilke geografiske områder, de burde dække.

Der har ellers været adskillige offentlige diskussioner og indlæg om emnet gennem snart tyve år. Der har endda været en afstemning blandt de lokale, som allerede dengang i 2005 viste et flertal for en stor hegning i Gribskov med genindførte, hjemmehørende store planteædere inklusive bison. Derimod er odderen nu under naturlig indvandring til Sjælland, og behøver odderpassager frem for udsætning.

Så vidt vides er nationalparkens budget på under 10 millioner kroner om året. Nationalparkplanen indeholder imidlertid ingen information om budget, hvor meget der bruges på sekretariat, bestyrelse og parkråd, eller hvor mange penge der er til naturbeskyttelse og andre projekter.

Sådan øges naturkvaliteten
Nationalparklovens "formål er ved oprettelse af nationalparker at 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen."

På den baggrund er det afgørende at gennemføre følgende:
1) Øjeblikkeligt stop for kommerciel produktion af tømmer, flis og andre jordbrugsprodukter på de offentlige ejede dele af nationalparken ved officiel tinglysning.

2) Aktivt stop for al dræning på de offentlige ejede dele af nationalparken inden 2027.

3) Stop for jagt på de offentlige ejede dele af nationalparken

4) Genudsætning af vilde, hjemmehørende arter af store planteædere i størst muligt sammenhængende arealer. Dette gælder i planperioden 2020-2026 som minimum vildheste, vildkvæg og bison, som alle kan holdes inde af lavere hegn som hjorte kan passere. Mulighederne for udsætning af elg, vildsvin og rovdyr udredes inden 2027.

5) Al fodring af dyr på de offentlige ejede dele af nationalparken indstilles øjeblikkeligt.

6) Skovene udtyndes for at skabe en naturlig mosaik af lukket skov og lysåben natur, og udtyndede træer efterlades både som stående og liggende dødt ved. Der udplantes hegnede holme af diverse arter af hjemmehørende buske og træer for at øge biodiversiteten.

7) Der iværksættes løbende overvågning af naturtilstanden, truede arter, med mere.

Geografisk sammenhæng kræver penge
En af nationalparkens målsætninger lyder: "Der skal over tid skabes en mere geografisk sammenhængende nationalpark." Verdens Skove foreslår derfor, at:
1) Folketinget afsætter betydelige midler til at forbinde alle dele af nationalparken inden 2027 ved, at
a) Nationalpark-ledelsen opkøber arealer
b) Nationalpark-ledelsen indgår såkaldte Biodiversity Stewardship-aftaler, hvor jordejeren forbliver, men forvalter jorden i overensstemmelse med en langsigtet forvaltningsplan, der sikrer den biologiske diversitet på arealet.

2) Nationalparken udvides snarest med de offentligt ejede arealer Tokkekøb Hegn, Høvelte Kaserne samt Sjælsø.

3) Der inkluderes efter konsultation med marinbiologer og andre interessenter en betydelig marin komponent i parken, for eksempel dele af Øresund og eventuel Roskilde Fjord, inden 2023.

4) Der indledes forhandlinger om at inkludere de biologiske vigtigste dele af Jægerspris-halvøen mellem Jægerspris og Kulhuse.

5) De 6 procent med by og sommerhuse fjernes fra parken, da de ikke medvirker positivt til parkens primære formål, og er i strid med internationale standarder for nationalparker.

Omfattende ændringer er regeringens ansvar
Dele af parken er lykkeligvis udpeget til urørt skov, der dog først effektueres om 6 år for løvskov og om 46 år for nåleskov. Den urørte skov må tilskrives naturorganisationers og biodiversitetsforskere overbevisende pres på den forrige borgerlige regering.

Bortset fra den urørte skov kan man passende kalde projektet for Nationalpark Kejserens Nye Klæder. Projektet er ikke ledelsesmæssigt, fagligt, økonomisk eller juridisk klædt på til opgaven, og nationalparkplanens mål og visioner for naturen rangerer fra spinkle til fraværende.

Det er nationale politikeres ansvar at gennemføre omfattende ændringer af lov, praksis og økonomi. For det første skal en nationalpark ledes af personer kvalificeret i og passioneret for naturbeskyttelse fremfor jordbrug og lokalpolitiske dagsordener.

For det andet skal forvaltningsretten over de 82 procent statsejet jord i parken ligge hos nationalpark-ledelsen, ikke hos en statslig jordbrugsvirksomhed med store interessekonflikter og en utilpasset virksomhedskultur.

For det tredje skal nationalparken enten gives de nødvendige økonomiske midler til at starte et så omfattende projekt, og/eller gives mulighed for at inddrive indtægter fra adgang, serviceydelser og koncessioner.

For det fjerde skal nationalparkloven skærpes drastisk, så den lever op til internationale standarder for nationalparker og faktisk kan levere på fine formålserklæringer som "natur af international betydning".

Forrige artikel Aktører: Vores farvande er på fallittens rand, og politikerne ser bare til Aktører: Vores farvande er på fallittens rand, og politikerne ser bare til Næste artikel Forskere: Urørt skov er nødvendigt for både biodiversitet og klima Forskere: Urørt skov er nødvendigt for både biodiversitet og klima