Vismænd: Kvælstof-kvoter er en skidt ide

GRØN VÆKST: De miljøøkonomiske vismand vender tommelfingeren nedad for regeringens forslag om et kvælstof-kvotesystem. Modellen er for generel, ineffektiv og svær at kontrollere, mener vismændene.
Kvælstof-kvoter er ikke en effektiv måde til at opnå en kvælstofreduktion, mener vismændene.
Kvælstof-kvoter er ikke en effektiv måde til at opnå en kvælstofreduktion, mener vismændene. Foto: colourbox
Anders Jerking

Vi vil ikke sige, at det er umuligt at gennemføre. Det kan være, at der er folk, som har mere fantasi, end vi har. Men det bliver en meget vanskelig øvelse.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Overvismand
"Dur ikke - Væk!" Sådan kan de miljøøkonomiske vismænds holdning til et kommende kvælstofkvote-marked sammenfattes.

I regeringen og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst er der ellers lagt op til at et kvælstofkvote-system skal nedbringe udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med 10.000 tons om året - eller mere end halvdelen af den planlagte reduktion på 19.000 tons.

Men den løsning er ikke hensigtsmæssig, fastslår Det Miljøøkonomiske Råd i dets nye rapport.

"Vi vil ikke sige, at det er umuligt at gennemføre. Det kan være, at der er folk, som har mere fantasi, end vi har. Men det bliver en meget vanskelig øvelse at tackle et problem, som er meget lokalt i sin natur, med et meget specifikt indgreb. Men vi vil ønske alt mulig held og lykke med at få det etableret," siger overvismand, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Dokumentation

Det foreslår vismændene: 

Forslag om frivillige aftaler kombineret med en dyrkningsafgift

Foreløbigt indsatsprogram. Identifikationen af indsatsbehov og arealer indgår i vandmyndighedens vandplaner. På den baggrund udarbejder miljømyndigheden et indsatsprogram for hvert område, som specificerer arealer, der skal tages ud af drift. Indsatsprogrammet udarbejdes med en ligelig fordeling af arealudtagningen mellem de landbrug, som har miljøfølsomme arealer i deloplandet. Det vil sige, at de enkelte landbrug skal udtage tilnærmelsesvis en lige stor andel af deres miljøfølsomme arealer.

Dyrkningsafgift. Samtidig med det foreløbige indsatsprogram annoncerer den statslige miljømyndighed en afgift for dyrkning af de miljøfølsomme arealer, der indgår i indsatsprogrammet. Afgiften udmåles pr. hektar. Afgiftssatsen sættes højere end den forventede jordrente, så den tilskynder til at udtage de miljøfølsomme arealer i indsatsprogrammet. I udgangspunktet er satsen ens for de miljøfølsomme arealer. Et landbrug fritages for dyrkningsafgiften, hvis det vælger at følge det foreløbige indsatsprogram.

Alternativt indsatsprogram. Landbrugene i hvert delopland kan som en samlet gruppe tilpasse sig indsatsprogrammet, så udtagningen fordeles anderledes, samt foreslå andre virkemidler, blot de udmeldte reduktionsmål nås samlet for de involverede landbrugs vedkommende. Dette indsatsprogram kan omfatte andre miljøfølsomme arealer end det foreløbige program og kan indeholde både udtagning og øvrige virkemidler med dokumenteret effekt på næringsstofudledningen. Landbrugene kan desuden aftale en omfordeling af reduktionsbyrden imellem sig.

Tilskud. Alle landbrugene, der deltager i et indsatsprogram, modtager tilskud til tiltagene. I den forbindelse skal det bemærkes, at Grøn Vækst åbner op for nye muligheder for f.eks. at etablere større vådområder gennem samarbejde mellem flere bedrifter og evt. lokale myndigheder. Dette reducerer landmandens omkostning ved mekanismen og gør, at de landmænd, der påtager sig større forpligtigelser, også kan kompenseres.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00