Red Barnet får ny national chef

Dorthe Ploug Hansen bliver ny national chef for Red Barnet og skal lede organisationens nationale indsats for udsatte børn og unge. 

Dorthe Ploug Hansen
Dorthe Ploug Hansen (43) National chef, Red Barnet
Jonas Keiding Lindholm
Jonas Keiding Lindholm (48) Generalsekretær, Red Barnet

Red Barnet har ansat Dorthe Ploug Hansen som national chef, oplyser Red Barnet i en pressemeddelelse. Det bliver hendes opgave at samle og styrke organisationens indsats mod ulighed og mistrivsel blandt børn og unge, og i den forbindelse samarbejde med kommuner, fonde og organisationer.

Generalsekretær for Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm, udtaler om valget af Dorthe Ploug Hansen: 

"Gennem det seneste tiår har vi desværre set en stigende social og økonomisk ulighed og psykisk mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. Kommuner, forældre og fonde er afgørende samarbejdspartnere for os, hvis vi skal knække den negative og dybt bekymrende udvikling. Jeg har stor tillid til, at Dorthe er den helt rette til at finde og forfølge de nødvendige nye veje til velfærd for udsatte børn gennem nye samarbejder mellem frivillige, fagprofessionelle og fonde."

Dorthe Ploug Hansen er hentet internt, og hun har siden foråret 2016 fungeret som konstitueret national chef. Tidligere har hun været sektionsleder for området børns beskyttelse. Dorthe Ploug Hansen overtager stillingen efter Kirsten Lund Larsen, der går på efterløn efter fire år på posten.

molbech@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv transport gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement