Bødskov udpeger kandidater til uafhængigt it-tilsyn

Skatteminister Morten Bødskov (S) har udpeget fem kandidater til skatteministeriets nye vagthund.

Lilian Mogensen
Lilian Mogensen (62) Fhv. direktør, ATP og Udbetaling Danmark, fhv. næstformand for Betty Nansen Teatret
Bent Flyvbjerg
Bent Flyvbjerg (67) Professor, centerleder, University of Oxford, leder af The Major Projects Leadership Programme
Peter Trier Schleidt
Peter Trier Schleidt (56) Bankdirektør, Jyske Bank, fhv. Koncerndirektør, COO, TDC, vicedirektør, Danske Bank

Et nyt uafhængigt it-tilsyn skal være Skatteministeriets nye vagthund, der skal rådgive ministeriet om udfordringer på it-området. Nu har skatteminister Morten Bødskov (S) peget på de fem kandidater til tilsynet.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

De fem kandidater til tilsynet er:

  • Lilian Mogensen, bestyrelsesformand for Rejsekort og Rejseplan A/S og tidligere koncerndirektør i ATP (formand)
  • Bent Flyvbjerg, forsker i it-megaprojekter på Oxford Universitet
  • Jens Schmidt, leder af center for offentlig it på IT-universitetet
  • Peter Schleidt, Bankdirektør i Jyske Bank og medlem af Statens It-råd
  • Lars Mathiesen, direktør i Frost Management og tidligere medlem af Statens It-råd

Tilsynets kerneopgave bliver at sikre, at der kommer bedre styr på skattevæsenets it-område efter flere år med udfordringer på blandt andet gælds- og ejendomsområdet. 

Det skal ske ved at det nye tilsyn får en række beføjelser til at føre tilsyn og udtale sig om Skatteforvaltningens it-område, ligesom tilsynet årligt vil redegøre for sit arbejde.

"Der er brug for en stærk og effektiv styring af vores store it-projekter. Alt for mange gange har det vist sig, at der ikke var styr på vores projekter med forsinkelser og fordyrelser til følge," siger Morten Bødskov i pressemeddelelsen og fortsætter.

"It-tilsynet kommer til at spille en vigtig rolle i vores arbejde, og jeg ser frem til samarbejdet."

Det nye it-tilsyn skal efter planen etableres 1. januar 2021, når det har været igennem folketingets lovgivningsproces. Skatteministeriet oplyser desuden, at kandidaterne allerede er blevet diskuteret i folketingets Skatteudvalg. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal