CEO med fokus på kvinders rettigheder kåret til Årets dansker

Berlingske har kåret Årets dansker 2018. Vinderen af titlen er Katja Iversen, der er direktør i organisationen Women Deliver.

Katja Iversen
Katja Iversen (49) Adm. direktør, Women Deliver
Tom Jensen
Tom Jensen (52) Ansv. chefredaktør, Berlingske

Katja Iversen er netop blevet kåret til Årets dansker 2018.

Det skriver Berlingske, der hvert år uddeler prisen til en dansker, der sætter sig ambitiøse mål – og når dem. 

Ifølge Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, lever Katja Iversen i høj grad op til den beskrivelse.

"Målene er bedre forhold for piger og kvinder. Her har du bidraget mere end de fleste i verden. Du er en dansker, der gør en forskel for millioner rundtomkring i verden," sagde han til prisoverrækkelsen, der fandt sted torsdag eftermiddag. 

Katja Iversen er direktør for Women Deliver, der er en global organisation, som kæmper for piger og kvinders rettigheder. Organisationen har hovedsæde i New York, hvor Katja Iversen også bor. 

Det er femte gang, Berlingske kårer årets dansker. Vinderen udvælges dels på baggrund af læsernes stemmer og dels ud fra en dommerkomités bedømmelser.

Blandt de nominerede var også Jonatan Spang, Jesper Buch og Caroline Wozniacki.

mariesj@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement