Chefredaktør stopper på LandbrugsMedierne efter 24 år

Henrik Lisberg stopper som chefredaktør og administrerende direktør på LandbrugsMedierne efter knap 24 år.

Henrik Lisberg
Henrik Lisberg (64) Afgående chefredaktør, direktør, LandbrugsMedierne
Martin Merrild
Martin Merrild (65) Formand, Landbrug & Fødevarer, fhv. borgmester (V), Struer Kommune
Lars Daugaard
Lars Daugaard (41) Finansdirektør, Landbrug & Fødevarer

LandbrugsMedierne skal finde ny chefredaktør og administrerende direktør.

Det skriver LandbrugsAvisen i en nyhed.

Henrik Lisberg har besluttet at indstille karrieren på LandbrugsMedierne efter knap 24 år som frontfigur.

Lisbergs planer om at stoppe har været længe undervejs. I dag blev det officielt, og det beklager Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, dybt:

"Det er træls, at Henrik stopper. Han har været en drivkraft i vores landbrugsmedier i en helt sjælden grad, og jeg har haft utrolig stor glæde af at følge ham gennem årene – i medgang og modgang,” udtaler formand Martin Merrild i nyheden.

LandbrugsMedierne har med Lisberg i spidsen som chefredaktør været fuld af udvikling og modernisering.

Han beskrives som en visionær leder, der har forsøgt udvidelser, nye projekter og andre ambitiøse projekter for at udfolde journalistikken i sin tid som chefredaktør.

En vision, der ifølge bestyrelsen ikke ændres efter Lisberg:

"Vi skal ikke lave avis for at tjene penge, vi skal tjene penge for at lave avis," udtaler formand for LandbrugsMedierne Lars Daugaard i forbindelse med Lisbergs afsked.

Lisberg stopper på avisen til sommer, når hans afløser er fundet.

Han efterlader desuden mediet med et rekordoverskud på 3,6 millioner kroner.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal