Om  
Jesper Svenningsen

Dansk EU-dommer stiger i graderne

Dommer ved Personaleretten under EU-Domstolen, Jesper Svenningsen, rykker med videre og bliver ny dommer i EU-Retten, når Personaleretten til september bliver lagt under Retten som et led i en reform af EU-Domstolen. 

Line Jenvall

EU-Personaleretten bliver nedlagt for i stedet at skulle høre under EU-Retten, og det betyder, at hvert medlemsland fra september får hele to repræsentanter her. Danmarks kandidat til den nye dommerstilling er netop blevet indstillet, og han hedder Jesper Svenningsen.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Jesper Svenningsen er i dag dommer ved netop Personaleretten under EU-Domstolen, en stilling han har varetaget siden 2013. Tidligere har han arbejdet hos Kammeradvokaten og som jurist-lingvist og referendar ved EU-Domstolen. Han er 49 år gammel og uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet.

Det er Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger mv., der har peget på Jesper Svenningsen som deres foretrukne kandidat overfor regeringen, der nu har indstillet ham til posten.

Dommerfordoblingen i EU-Retten er en del af en større reform af EU-Domstolen, der gennemføres i tre faser. Fase 1 blev indledt i december med udnævnelse af 12 ekstra dommere. Fase 2, som gælder denne udnævnelse, skyldes, at Personaleretten nedlægges og træder i kraft til september. Fase 3 betyder yderligere ni dommerudnævnelser til september 2019.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Svenningsen

Dommer, EU-Retten
cand.jur. (Aarhus Uni. 1989)

0:000:00