Om  
Eigil Jørgensen

Dødsfald: Fhv. departementschef Eigil Jørgensen (93)

Forhenværende departementschef, cand.polit. Eigil Jørgensen, Holte, er død, 93 år gammel.

Rasmus Nielsen

Ikke for ingenting blev Eigil Jørgensen betragtet som the grand old man i dansk udenrigstjeneste. Han indtrådte således i diplomatiet allerede i 1953 og sluttede som ambassadør i 1989.

Den smukke karriere som betroet embedsmand førte også Eigil Jørgensen til Statsministeriet, hvor han var departementschef i årene 1964-72 for statsminister Jens Otto Krag (S).

Han, der var søn af den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen, beklædte posten som direktør i Udenrigsministeriet 1973-83.

Eigil Jørgensen var lige inden kortvarigt ambassdør i Bonn, men fik så siden lov at virke som ambassadør i Wadhington i årene 1983-89.

Efter sin pensionering som topdiplomat virkede Eigil Jørgensen nogle år som bestyrelsesmedlem i Mærsk, hvor han i nogen tid også fik sin daglige gang på Esplanaden som betroet medarbejder.

Han, der var ekspert i den kolde krig, fik desuden til opgave at gennemgå en række fortrolige akter i Udenrigsministeriet med henblik på at tage stilling til, hvornår de kan frigives til eftertidens forskning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eigil Jørgensen

Fhv. ambassadør, fhv. departementschef, Statsministeriet
cand.polit. (1947)

0:000:00