Om  
Erling Tiedemann

Dødsfald: Fhv. formand for amterne og Det Etiske Råd Erling Tiedemann (83)

Erling Tiedemann (V), tidligere amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningen samt Det Etiske Råd, er død i en alder af 83 år.

Minna Møbjerg Stevnhoved

Erling Tiedemann har de sidste mange årtier præget den danske debat. Først som lokalpolitiker og amtsborgmester i Vejle fra 1974-1993, og han var formand for alle amterne i Amtsrådsforeningen 1974-79. Senere fra 2000-2002 som formand for Det Etiske Råd.

Blandt de mange tillidshverv inden for 'Det kommunale Danmark', sundhed, trafik, kultur og kirke kan nævnes, at Tiedemann var formand for Billund Lufthavn i årene 1974-93.

Erling Tiedemann blev æresmedlem af Venstre i 1994 og var ridder af første grad.

Tiedemanns bidrag til debatten har gennemgående været præget af hans kristent funderede holdninger, og helt til det sidste var han aktiv med alt fra avisklummer til podcasts. Han døde i sit hjem - med computeren tændt.

Han var livslangt engageret i Den Katolske Kirke i Danmark, som også bragte ham til poster i blandt andet Danske Kirkes Råd og Det Økumeniske Råd.

Erling Tiedemann kunne umiddelbart virke brysk. Men i hjertet var han human. Nu er den tillidsfulde, pragmatiske menneskekender afgået ved døden, og efterlader sig hustru, børn og børnebørn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erling Tiedemann

Fhv. amtsborgmester (V), fhv. formand, Amtsrådsforeningen og Etisk Råd
lærer (Blaagaard Seminarium i 1953)

0:000:00