Om  
Henrik Bering Liisberg

Dødsfald: Teaterchef og kulturattaché Henrik Bering Liisberg (81)

Henrik Bering Liisberg satte et tydeligt aftryk på dansk kulturliv som blandt andet teaterchef for Det Kongelige Teater, direktør for Det Danske Filminstitut og kulturattaché i Bruxelles.

Max Læbo Wulff

Henrik Bering Liisberg, som er tidligere chef for Det Kongelige Teater, er død 81 år gammel efter længere tids sygdom.

Det skriver Politiken i en nekrolog.

Henrik Bering Liisberg satte i løbet af sit liv et præg på den danske teaterscene. Han oprettede Gråbrødrescnene, han var teaterleder for Svalegangen. ligesom han har været det for Aarhus Teater, direktør for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, bestyrelsesformand for Gladsaxe Teater. Dertil var han gennem ti år – fra 1980 til 1989 – chef for Det Kongelige Teater. Derefter repræsenterede han Danmarks kulturliv som først kulturattaché og senere kulturråd i Bruxelles.

Gennem tre år var Henrik Bering Liisberg desuden direktør for Det Danske Filminstitut, og i 2002 blev han kulturdirektør for Hovedstadens Udviklingsråd.

Henrik Bering Liisberg uddannede sig med studier i litteraturhistorie fra København Universitet, og han supplerede med studier i teater- og litteraturhistorie i England og i USA.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Bering Liisberg

Fhv. chef for Det Kongelige Teater (1979-89) og Aarhus Teater (1973-79), formand Gladsaxe Ny Teater og Portalen-Greve Teater- og Musikhus, i bestyrelsen for Danes Worldwide
mag.art. (alm. og sammenlign. litteraturhistorie, Københavns Uni. 1965)

0:000:00