Om  
Martin Lehmann

Fotograf frifindes for at trodse politiet

Martin Lehmann havde ret til at fotografere flygtninge på de danske motorveje, hvor politiet valgte at anholde ham, fordi han nægtede at følge deres anvisninger om at stoppe.

Da flygtningestrømmen nåede til de danske motorveje i september 2015, var fotografen Martin Lehmann til stede for at rapportere om hændelserne for Politiken.

Politiet forsøgte at stoppe Lehmann, men han nægtede at forlade den sønderjyske motorvej og fortsatte med at fotografere.

Episoden endte med at politiet kørte ham i arresten, og han blev idømt en bøde. 

Men politiet havde altså ikke loven på deres side. Det erklærede Retten i Sønderborg, hvor der blev fældet dom i sagen tidligere i dag, skriver Politiken

Byretten vurderer nemlig, at hensynet til nyhedsformidlingen i den konkrete situation gør, at Martin Lehmanns nægtelse ikke kan betragtes som uberettiget. Det fremgår af dommen.

Martin Lehmann mener selv, at det er en vigtig sag.

"Nogle gange forstår man ikke, det man står i, mens man står der. Nogle gange vil nogen skubbe til den tvivl og den usikkerhed, man har indeni, og det er selvfølgelig alvorligt ikke at følge politiets anvisninger. Men jeg gjorde, som jeg altid har gjort: Jeg brugte min professionelle og sunde fornuft. I dag har Retten i Sønderborg sat en tyk streg under, at det var det rigtige. Det er vigtigt," siger Martin Lehmann til Politiken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lehmann

Fotojournalist, Politiken

0:000:00