Han var egentlig blevet partiet Fremads blot anden folkevalgte. I august havde han taget springet fra Alternativet til Fremad i borgerrepræsentationen. 

Men blot to måneder efter beslutningen og eksekveringen er Kåre Traberg Schmidt nu løsgænger. 

Det sker efter at partiformand Simon Emil Ammitzbøll-Bille har valgt at skrotte sit eget parti, fordi han "ikke er i stand til at lægge den energi i projektet, som det kræver". 

Det skriver Kåre Traberg Schmidt selv i et opslag på Facebook. 

Forladt på perronen. I aftes fik jeg meddelelsen om, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille trækker stikket på partiet FREMAD....

Slået op af Kåre Traberg SmidtTorsdag den 8. oktober 2020

Kåre Traberg Schmidt skriver på Facebook, at han "er rigtig ked af det. Jeg har personligt kastet al politisk kapital ind i dette projekt og har trodset gode råd og vejledning om at skulle vælge det sikre i form af et andet parti. Men ideen var jo god, projektet lige i øjet og alle tankerne bag var samfundsmæssigt relevante og meget nødvendige", skriver han og fortsætter:

"At partiet lukker, betyder ikke at ideerne og politikken dør, det vil jeg fortsat kæmpe for bliver virkelighed. Jeg fortsætter som løsgænger indtil videre og vil nu se fremad".

Omtalte personer

Kåre Traberg Smidt

Medlem af Borgerrepræsentationen (løsgænger), Københavns Kommune, fhv. 1. suppleant for Alternativet, Borgerepræsentationen i København
cand.jur. (Københavns Uni.)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA), radiovært, 24syv
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser