Journalister fra Berlingske modtager graverpris

Foreningen for Undersøgende Journalistik har tildelt graverprisen til Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske for deres afsløring af Danske Bank i hvidvask-sagen.

Astrid Johanne Bjørnskov

Den netop afholdte fagfestival for journalister bød blandt andet på årets prisoverrækkelse til journalister fra Berlingske for deres undersøgende journalistik. Det skriver Journalisten.dk.

Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUK) uddelte den såkaldte graverpris, som er hovedprisen, til Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske for deres afsløring af Danske Bank i hvidvask-sagen.
 
"Mens sagen nu granskes af bagmandspolitiet i Danmark og Estland, har de tre journalisters fænomenale indsats allerede haft adskillige konsekvenser: Blandt andet for Danske Bank-aktien. For formanden for Finanstilsynet, der er gået af. Og for Danske Banks topchef, Thomas Borgen, der som konsekvens af dette stykke fremragende gravearbejde af ypperste, internationale kaliber også forlod sin post," lyder det i juryens begrundelse.

Her er de andre vindere
For dokumentarserien "Drabet uden lig" fik Jacob Kragelund, Morten Mouritsen, Jeppe Facius, Anders Peter Mathiasen og Kristian Jessen Metodeprisen for igennem true crime-serien at være med til at opklare en efterforskning, hvor politiet havde givet op.
 
FUJ's aktualitetpris gik til Frederik Brun Madsen fra DR. Med tv-dokumentaren "De perfekte vidner" afslørede han ulovligt afstemte vidneudsagn imellem vidner og anklagere.

FUJ's formidlingspris gik til Peter Eggert Vesterlund, Cecilie Frydenlund, Amalie Kønigsfeldt, Frauke Giebner og Sandra Brovall for projektet "De misbrugte filmbørn". Journalisterne fra TV 2, Impact Film og Politiken fik gravet en længe glemt sag op om misbrug af børn i dansk film.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00