Om  
Flemming Hedegaard Larsen
Sofie Plenge

Kanalchef forlader DR efter 23 år

Kanalchef for DR2 og DR K Flemming Hedegaard Larsen bliver chef for VejleMuseerne i starten af 2020.

Sofie Hvemon

Flemming Hedegaard Larsen er valgt som ny chef for VejleMuseerne. Det skriver Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

Den nye museumschef har arbejdet i DR i mere end 23 år. Senest har han været kanalchef for DR2 og DR K. Han har også været konstitueret kanalredaktør for Ultra og Ramasjang samt fakta- og livstilsredaktør.

"Jeg glæder mig meget til at skulle stå i spidsen for VejleMuseerne og få lov til at arbejde med kultur og historie fra en anden vinkel. Jeg har i mange år arbejdet med at udvikle og skabe stærkt kulturindhold, som rammer borgerne, og det er kompetencer, jeg har tænkt mig at trække på som museumschef," siger Flemming Hedegaard Larsen i pressemeddelelsen.

Kulturdirektør i Vejle Kommune Sofie Plenge udtrykker begejstring over valget af den nye chef:

"Flemming har et stærkt renommé i branchen, og han har i sin tid hos DR bevist, at han kan formidle kunst og kultur på måder, der appellerer bredt, samtidig med at der er en faglig dybde."

VejleMuseerne er Vejle Kommunes hybride museumsorganisation med kunst samt nyere tids historie og arkæologi. I 2018 havde VejleMuseerne 122.800 gæster.

Flemming Hedegaard Larsen er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Hedegaard Larsen

Museumschef, Vejlemuseerne
cand.comm. (RUC 1995)

Sofie Plenge

Kultur- og sundhedsdirektør, Vejle Kommune
cand.mag. i religionssociologi (Københavns Uni. 2007)

0:000:00