Lars Løkke og Anders Lund Madsen får fælles podcast

Forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Anders Lund Madsen starter en fælles podcast under navnet "Lund & Løkke" hos Talk Town. 

Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen (55) MF (V)
Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen (56) Journalist, radio- og tv-vært

Lars Løkke Rasmussen og Anders Lund Madsen mødte hinanden på jurastudiet i 1983. Nu har Egmont Publishings 'Talk Town' sendt dem rundt i landet for at vise hinanden og os det land, de er rundet af. 

Det skriver Egmont i en pressemeddelelse

"Vi er stolte af at kunne præsentere et så stærkt makkerpar som Lund & Løkke. Hver især har de en ballast og en erfaring, som gør deres samtaler helt unikke. De er ganske enkelt godt og inspirerende selskab," udtaler Mette Hovmand-Stilling, redaktør på Talk Town. 

"Lidt tilfældigt kom Anders og jeg i samme læsegruppe for mere end 35 år siden, og jeg faldt pladask for hans finurlighed og store viden om stort set alting, som jeg nød i mange frikvarterer og på mange kaffebar-besøg. Han var simpelthen godt selskab," lyder det fra tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. 

De første to afsnit kan høres fra 16. januar 2020 af Talk Town-abonnenter. De følgende afsnit vil udgives hver uge. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal