Om  
Mads Steffensen
Gustav Lützhøft

Mads Steffensen hædres med radiopris

Mads Steffensen modtager årets Krygerpris i DR og de medfølgende 25.000 kroner. Begrundelsen lyder blandt andet, at han har gjort en stor indsats for radiomediet. 

Katrine Skov Sørensen

Midt under ugens udsendelse af 'Mads & Monopolet' fik værten Mads Steffensen sig en overraskelse. 

DR's radiochef Gustav Lützhøft afbrød nemlig det populære radioprogram for at overbringe Mads Steffensen nyheden om, at han bliver årets modtager af Krygerprisen i DR. 

Det skriver DR.

Gustav Lützhøft nævnte blandt andet 'Mads & Monopolets' store lyttertal som en af grundene til, at valget faldt på Mads Steffensen. 

”Du tryllebinder lytterne med din stemme og din personlighed, og du får samtidig det bedste ud af Monopolets deltagere. Og ikke nok med det. Du har også været med til at vise nye veje for radioen ved at udvikle ’Mads & Monopolet’ til nu ikke blot at være Danmarks største radioprogram, men nu også at være Danmarks ubestridt største podcast," sagde Gustav Lützhøft ifølge DR. 

Krygerprisen er opkaldt efter radiopioneren Christian Kryger og uddeles hvert år til en DR-radiomedarbejder, der har gjort en enestående indsats for radiomediet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Steffensen

Fhv. tv- og radiovært, DR
shippinguddannelse (Alba Shipping Aalborg 1992), journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1997)

Gustav Lützhøft

Ledende redaktionschef, DR Kultur, Debat & Musik
bachelor i musikvidenskab (Københavns Uni. 2008), master i samfundsvidenskab (CBS 2010)

0:000:00