Regeringen nedsætter produktionspanel

Regeringen har nedsat et produktionspanel med 11 personer fra blandt andet erhvervslivet og fagbevægelsen. Panelet skal komme med anbefalinger til initiativer, der kan styrke Danmark som attraktivt produktionsland.

Anne Justesen

Regeringen har nedsat et produktionspanel med koncernchef/CEO i Danfoss Niels B. Christiansen i spidsen.

Det oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.

Panelet, som består af i alt 11 personer fra ehvervslivet og fagbevægelsen, er nedsat frem til maj 2015 og har fået til opgave at komme med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive et mere attraktivt produktionsland. 

"Produktionspanelet er sammensat af personer med stort kendskab til produktion i Danmark. Jeg forventer derfor også, at panelet kan komme med nogle konkrete bud på, hvad der skal til for, at danske virksomheder griber de nye muligheder for avancer," siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en pressemeddelelse. 

Produktionspanelet skal blandt andet at kigge på, om medarbejderne har de rette kompetencer, hvordan anvendelsen af ny viden kan styrkes i virksomhederne og på rammerne for investeringer i ny teknologi. 

Panelet består af: 

• Niels B. Christiansen, koncernchef, Danfoss A/S (formand) 
• Anne-Lise Høg Lejre, direktør for produktion, Teknologisk Institut 
• Birthe Skands, direktør, Bryggeriet Skands A/S 
• Claus Jensen, formand, CO-industri 
• Gitte P. Aabo, adm. direktør, LEO Pharma A/S 
• Helle Vingolf Larsen, adm. direktør, FiberVisions A/S 
• Jacob Himmelstrup, adm. direktør, Linimatic A/S 
• Jesper Kryhlmand, direktør for Erhverv og Infrastruktur, KMD A/S 
• Mads Andersen, næstformand, CO-industri 
• Peder Holk Nielsen, koncernchef, Novozymes A/S 
• Peder Tuborgh, koncernchef, Arla Foods

 Læs mere om produktionspanelet her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00