Seks journalister har fået plads på Haagerups Constructive Institute

Seks journalister fra henholdsvis Kristeligt Dagblad, Politiken, Fyens Stiftstidende, DR og Jysk Fynske Medier skal fra august være en del af Constructive Institute.

Ulrik Haagerup
Ulrik Haagerup (56) Direktør, Constructive Institute, fhv. nyhedsdirektør, DR, fhv. chefredaktør, Nordjyske Medier, fhv. formand, Styrelsen for Center for Journalistik, Syddansk Universitet, fhv. chefredaktør, Jyllands-Posten

Constructive Institute har udpeget seks journalister, der skal være fellows på instituttet, som er stiftet af blandt andre DR's afgående nyhedsredaktør, Ulrik Haagerup, og har til formål at gøre journalister mere fokuserede på at lave konstruktive nyheder.

Det skriver Journalisten.

De seks fellws, der fra august skal være en del af Constructive Institute, er Nanna Schelde, der er journalist på Kristeligt Dagblad, Jakob Fuglsang, der er uddannelsesredaktør på Politiken, innovationsredaktør på Fyens Stiftstidende Gerd Maria May, Mathias Friis Hansen, der er journalist på DR’s undersøgende redaktion, erhvervsredaktør i Jysk Fynske Medier Bruno Ingemann, og endelig Sabrina Skjødt, der er journalist i DR Nyheder.

Som fellow på Constructive Institute skal de seks journalister i en periode på ti måneder blandt andet arbejde på hver deres projekt, følge undervisning inden for deres stofområder på Aarhus Universitet og følge et særligt forløb om konstruktiv journalistik, som Constructive Institute afholder. Hver af de seks fellows får 650.000 kroner af instituttet, som de kan bruge, som de har lyst.

katrine@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement