Om  
Stig Grenov
Isabella Arendt

Stig Grenov er færdig som formand

Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, har valgt at forlænge sin orlov frem til partiets landsmøde i oktober, hvor der skal vælges ny formand.

Sofie Hvemon

Stig Grenov har før meddelt, at han ikke genopstiller som formand for Kristendemokraterne. Nu har han valgt at forlænge sin orlov fra formandsposten frem til landsmødet i oktober. Det skriver Ritzau ifølge DR.

Med forlængelsen er kristendemokraten endeligt færdig som formand. Det skriver Stig Grenov på sin Twitter-profil, hvor han dog samtidig understreger, at han stadig er en ”glødende kristendemokrat”.

I midten af maj gik Stig Grenov på orlov på grund af stresssymptomer. Selvom han er i bedring, føler han sig dog fortsat ikke frisk.

I forbindelse med orlovsforlængelsen glæder Stig Grenov sig over, at partiet har en afløser i form af Isabella Arendt. Hun er ifølge den afgående formand en skarpsindig kvinde, der har alle muligheder for at tage stafetten videre.

Isabella Arendt er partiets nuværende politiske næstformand og fungerende formand. Hun overtog formandens forpligtelser og tv-debatter under valgkampen. Hun vil nu overtage samtlige af Stig Grenovs forpligtelser og beføjelser indtil landsmødet, hvor den nye formand formelt skal vælges. Stig Grenov har før udtrykt, at han anbefaler, at man vælger Isabella Arendt som ny formand.

Det er syv år siden, at Stig Grenov blev formand for Kristendemokraterne. Her ses hans farvel på Twitter:

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stig Grenov

Fhv. landsformand, Kristendemokraterne, folketingskandidat
lærer (Hellerup Seminarium 1986)

Isabella Arendt

Senior public affairs rådgiver, Landbrug og Fødevarer, familiepolitisk rådgiver, Tænketanken Prospekt
BA i Statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00