Om  
Anders G. Christensen
Britt Bager

Tidligere borgmester bliver vikar for Britt Bager

Byrådsmedlem i Favrskov Kommune Anders G. Christensen (V) skal vikariere for Britt Bager (V), når hun går på barsel senere på året.

Sofie Hvemon

Tidligere i år nåede Anders G. Christensen tre uger på Christiansborg, da han vikarierede for Troels Lund Poulsen i forbindelse med en kort barselsorlov.

Nu skal han tilbage i Folketinget som vikar for Venstres tidligere politiske ordfører Britt Bager, der skal på barsel senere på året. 

Det skriver Randers Amtsavis.

Anders G. Christensen er netop førstesuppleant for Venstre i Østjyllands Storkreds, hvor Britt Bager er valgt ind. Han er desuden tidligere borgmester i Favrskov Kommune og Hadsten Kommune samt nuværende formand for Favrskov Kommunes teknik- og miljøudvalg.

Den kommende folketingspolitiker ved endnu ikke, hvornår eller hvor længe, Britt Bager skal på barsel. Han regner dog ikke med, at han skal afløse Britt Bager én til én.

"Jeg håber, at det bliver en længere periode end nogle få uger, for så kan man også nå at bedrive noget politik derinde," fortæller han til Randers Amtsavis.

Anders G. Christensen formåede lige netop ikke at blive valgt ind i Folketinget til sidste valg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders G. Christensen

Regionsrådsmedlem (V), Region Midtjylland, bestyrelsesformand, Sundhedshuset Hadsten, bestyrelsesformand PenSam Pension, formand for Regionaludvikling og EU, Danske Regioner, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner
Diplomuddannelse i ledelse (Aarhus Erhvervsakademi 2020), bestyrelsesuddannelse (Aarhus BSS 2018), landbruger (Bygholm Landbrugsskole 1986)

Britt Bager

Seniorrådgiver, Kraka Advisory, fhv. MF (K), fhv. politisk ordfører 2018-19 (V), fhv. statsrevisor 2018-21
master i journalistik (SDU 2011), cand.jur. (Aarhus Uni. 2012), cand.soc. (CBS 2013)

0:000:00