Tønders borgmester bryder med V og stifter lokalliste

Henrik Frandsen forlader sammen med fem byrådsmedlemmer Venstre og stifter lokalliste. 

Henrik Frandsen
Henrik Frandsen (59) Borgmester (Tønder Listen), Tønder Kommune, fhv. viceformand, Landbrug & Fødevarer

Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), har valgt at splitte Venstres gruppe i kommunalbestyrelsen næsten på midten. Det skriver TV Syd

"Fra i dag af er jeg siddende borgmester for Tønder Listen, hvor vi har seks siddende byrådsmedlemmer," siger Henrik Frandsen til TV Syd.

Uroen har længe ulmet i Venstre i Tønder, hvor det ene byrådsmedlem efter det andet har meddelt, at de ikke genopstiller for partiet. På et dramatisk sommermøde blev Henrik Frandsen endda afvist som borgmesterkandidat. Nu har seks ud af partiets 14 byrådsmedlemmer skiftet Venstre ud med lokallisten. 

De fem andre byrådsmedlemmer, der partihopper med Henrik Frandsen, er René Andersen, Daisy Dahl, Irene Holk Lund, Bo Jessen og Anita Uggerholt Eriksen. Karl Henning Clausen, der var førstesuppleant for Venstre i Tønder, skifter også.

Det er endnu ikke vidst, om alle genopstiller til kommunalvalget i 2021. Organisatorisk er Tønder Listen en forening med Henrik Frandsen som formand og Bo Jessen som næstformand. Gruppen har valgt Anita Uggerholt Eriksen som gruppeformand.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal