Om  
Jan Nymark Rose Thaysen

Venstre indstiller ny spidskandidat i Aalborg

Jan Nymark Thaysen er Venstres nye frontperson til kampen om borgmesterkæden i Aalborg Kommune. 

Flora Juul Holst

Står det til Venstre, skal borgmesteren efter næste kommunalvalg i Aalborg hedde Jan Nymark Thaysen. De har nemlig valgt ham som deres spidskandidat under et opstillingsmøde mandag aften. 

Det skriver Nibe Avis. 

"Jeg har aldrig anset politik som en karrierevej, men som en dybtfølt passion, og at jeg nu får muligheden for at stå i spidsen for Venstres byrådsgruppe gør mig bare utrolig stolt," siger han. 

Tidligere var Jan Nymark Thaysen gruppeformand og byrådsmedlem i partiet, og ved siden af passer han stillingen som markedschef for ingeniørvirksomheden Orbicon. Nu får politik en endnu større plads, og det er formanden Hanne Fjeldsø Greve godt tilfreds med. 

"Jan er en nærværende og lyttende person, som nyder en bred opbakning og er meget respekteret i og uden for det politiske maskinrum. Det er klart en styrke for at arbejde målrettet med både byrådsgruppen, Venstres organisation og det omgivende samfund i Aalborg Kommune, siger formanden.

Jan Nymark Thaysen overtager kandidaturet fra sundheds- og kulturrådmand Mads Duedahl, som ikke vil stille op til kommunalvalget. Han varmer op til regionsrådsvalget i stedet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Nymark Rose Thaysen

Rådmand (V), By og Land, Aalborg Kommune

0:000:00