Fem nedslag fra Venstres landsmøde

VENSTRES LANDSMØDE: Løkkes og Jensens farvel var blandt de spændende ting på Venstres landsmøde i Herning. Og så var der markeringer i forhold til Venstres værdipolitik. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erik HolsteinKristine Korsgaard

Nåede du heller ikke at følge med i de mange nyheder fra Venstres Landsmøde i Herning i weekenden? Her er fem ting, der er gode at vide:

1. Ellemann klarede skærene
Jakob Ellemann-Jensen slap OK fra sin debut som formand på et ordinært Venstre-landsmøde. Modsætningerne blev holdt under kontrol, og de delegerede var ovenud tilfredse med deres nye formand. Men partiets strategiske problemer er uløste.

Læs hele Jakob Ellemann-Jensens tale fra Venstres landsmøde her.

Læs politisk kommentator Erik Holsteins analyse af talen her.

2. Ordentlig afsked med Løkke
Afskeden med tidligere formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen skete i en ordentlig tone. Der kom et par hug til baglandet, men generelt holdt Løkke sin bitterhed over at blive væltet i ave, og såvel Jakob Ellemann-Jensen som de delegerede hyldede Løkke efter alle kunstens regler.

Løkke holdt tilmed en tale, der var flot kreeret.

Det kan du læse mere om i artiklen Rørt Løkke blev klappet ud trods svirp til Venstres bagland 

3. Kristian Jensen fik sin hyldest
Den tidligere næstformand Kristian Jensen fik også sin hyldest. Manden, der i mange år stod til at blive den næste formand, kunne ikke nære sig på for nogle stikpiller mod Løkke og Inger Støjberg.

Men det skete uden navns nævnelse og ødelagde ikke stemningen på landsmødet.

Læs mere i artiklen Kristian Jensen gav Løkke en sidste hilsen

4. Støjberg vil fortsætte stilen
Inger Støjberg lod sig ikke anfægte af, at Jakob Ellemann havde lagt afstand til hendes udtalelser om muslimer. Alt tyder på, at Støjberg fortsat vil gøre, som det passer hende, når det gælder udlændingepolitikken.

"Jeg vil blive ved med at være mig selv," sagde hun efter Ellemanns tale, hvor han talte direkte imod Støjbergs linje.

Læs hele Inger Støjbergs landsmødetale her.

5. En EU-begejstret formand
Jakob Ellemann-Jensen lagde sig entydigt på en EU-begejstret linje. Det flugter med mange i Venstre, men partiet har også en fløj, der er langt mere EU-skeptisk.

Der var også tegn på uenigheder om partiets grønne profil og kommende klimapolitik. Det kan du læse mere om i reportagen fra landsmødet: 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00