Et år med klima i EU: ”Det er mere op ad bakke, end jeg troede”

INTERVIEW: Socialdemokraternes Niels Fuglsang er chokeret over, hvor dybt de geografiske skillelinjer i Europa-Parlamentet stikker, især når det kommer til klimapolitik. Men han vil ikke aflyse revolutionen endnu i det første af en serie af interviews med EU-parlamentarikere, der blev valgt for første gang for et år siden.

BRUXELLES: Niels Fuglsang er i coronaeksil i en lejlighed i København, langt fra de arbejdspladser i Bruxelles og Strasbourg, han fik adgangsbillet til ved valget til Europa-Parlamentet i maj sidste år.

Den 34-årige socialdemokrat fik det tredje S-mandat som klimakandidaten i det, som blev kronet som et klimavalg både i Danmark og flere andre steder.

”Vi kunne næsten ikke blive uenige i den danske valgkamp, om at vi skulle gøre noget for klimaet. Alle ville være mere grønne end de andre. Det har været lidt af et wakeupcall at komme ind i Energiudvalget og se, at der er store geografiske forskelle,” siger Niels Fuglsang.

”I lærebøgerne på statskundskab får man at vide, at Parlamentet ikke handler om nationalstater. Det handler om socialdemokrater over for konservative og liberale – om de politiske grupper. Og så er det Ministerrådet, som handler om nationalstaterne. Jeg vidste jo godt, at det var lidt af en røverhistorie, men jeg er alligevel blevet overrasket over, hvor stor en rolle geografien spiller.”

So what?
Han ser det gå på tværs af de politiske grupper for eksempel i den nord-syd-krig om fælles gældsstiftelse i form af såkaldte coronaobligationer i Økonomiudvalget, hvor han er stedfortræder, og i de klare øst-vest-forskelle i Industri-, Forsknings- og Energiudvalget, hvor han er fuldt medlem – særligt på klimaspørgsmålet.

Her er der en række lande, som den grønne bølge decideret ikke skyllede ind over ved valget sidste år.

”Jeg diskuterede med en polsk kollega, at vi skal sørge for, at vi i den næste MFF (EU’s langtidsbudget, red.) ikke skal støtte fossil energi eller gas, fordi så kan vi ikke leve op til Paris-aftalen. Så kiggede han på mig og sagde ”so what?”. Det ville man jo ikke kunne sige i en dansk kontekst.”

Niels Fuglsang kan også mærke, at Storbritanniens exit har en betydning for klimaambitionerne.

”På den grønne dagsorden er det en svækkelse, at de træder ud. Jeg kan mærke det i Energiudvalget, hvor en af mine tætte allierede var en brite, som jeg mangler nu. Når slovakken, polakken og rumæneren syntes, at nu skulle jeg lige tage det roligt, så var hun enig med mig,” siger Niels Fuglsang, der også godt kunne bruge nogle flere svenskere i sit udvalg.

”Men jeg kan forstå, at mange af dem har sat sig i Ligestillingsudvalget,” siger han.

Revolution nu?
Parlamentarikerne har traditionelt været dem, der trak EU i en grønnere retning. Med en ny EU-klimalov på bordet og forslag om vedvarende energi, energibeskatning, flyskatter og en landbrugsreform på forskellige stadier i den EU-politiske støbeske er det nu, det nye Parlament skal til at stå sin prøve.

Niels Fuglsang vil heller ikke afskrive, at det stadig kan lykkes, men han er mere behersket i sin optimisme.

”Jeg havde måske troet, at der var lagt op til en revolution blandt dem, der blev valgt. Og jeg vil heller ikke aflyse revolutionen, fordi det er det, vi skal kæmpe for nu, og det er nu, kampen står.”

”Men det er mere op ad bakke, end jeg troede, det ville være,” siger han.

Lidt angsprovokerende
Selv om Niels Fuglsang har arbejdet for Socialdemokratiet og sågar været assistent for nuværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, da han var EU-parlamentariker, var han uprøvet som folkevalgt, da han trådte ind i det nyvalgte parlament ved den første samling sidste juli. Med sine 34 år er han også relativt ung på en arbejdsplads, der er kendt for at være lidt af en elefantkirkegård for politiske koryfæer, med en gennemsnitsalder omkring de 50.

”Det var lidt angstprovokerende til at starte med, for det er nogle tunge typer, man kommer ind og skal forhandle med. Jeg kan godt huske de første møder i Økonomiudvalget, hvor de stort set alle sammen er tidligere finansministre, premierministre eller udenrigsministre.”

Men man vænner sig hurtigt til det, mener Fuglsang.

”Der er så mange, der er tidligere et-eller-andet-højtstående i Europa-Parlamentet, så jeg tror ikke, at det er noget, der tæller så meget, når det kommer til stykket.”

”Hvis man er velforberedt og læser sine ting og står tidligt op om morgenen, så kan man også være mere velforberedt end ham den tidligere statsminister. Og hvis man er inde i detaljerne, så tror jeg, man får respekt. Det er i hvert fald den strategi, jeg kører efter.”

Netværk, netværk, netværk
Som ny handler det også om at få brudt igennem nogle af de eksisterende netværk af folk, der sidder på magtfulde positioner, og som kan være med til at bestemme, hvem der får taletid eller vigtige hverv.

”Der må man jo prøve at tage arbejdshandskerne på. Og det, jeg har lært, er, at politik er relationer. Forstået på den måde, at det er lige så vigtigt at gå ud og drikke en øl om aftenen med sin kollega eller drikke en kop kaffe og snakke med dem også uformelt for at lære dem at kende. For det er også en måde at komme ind under huden på dem og få indflydelse.”

”Det kan man ikke fra dag ét, men det må man bare gå i gang med, så snart man kan, og det har jeg forsøgt. Det er min strategi i hvert fald at prøve at lave så mange relationer og personlige bånd som muligt.”

”Derfor håber jeg godt nok, at vi snart kommer tilbage. For det er lidt sværere at lave relationer, når man sidder i sin lejlighed,” siger han med et grin.

Corona ændrer alt
Lige nu befinder Parlamentet sig i en mærkelig limbotilstand, hvor et fåtal af de folkevalgte er i Bruxelles, og de fleste, som Niels Fuglsang, sidder ude i deres hjemlande og er med på møder per videolink og til afstemninger per mail.

Han er meget spændt på, hvad coronakrisen kommer til at betyde politisk, ikke mindst for den grønne dagsorden, fordi den med hans ord ”ændrer alt”.

”Betyder det, at vi siger, at så er der ikke råd til klimaet, eller betyder det tværtimod, at nu genopbygger vi økonomien på en grøn måde? Jeg tror, at politik bliver meget vigtig den kommende tid, fordi der skal træffes nogle vigtige valg. Det glæder jeg mig til at være med i. På den måde er det en spændende tid at være blevet valgt.”

Og der er meget på spil, påpeger Niels Fuglsang.

”Jeg har selv forsøgt at læse FN’s Klimapanels konklusioner. De siger, at det er inden for de næste fem år, vi for alvor skal gøre noget. Så hvis det her Parlament om fem år siger 'nå, vi fik heller ikke gjort så meget ved det den her gang', så er det for sent i forhold til de målsætninger.”

Forrige artikel Mette Bock vil være præst Mette Bock vil være præst Næste artikel Rigsrevision: Danmark risikerer dårligere fly end lovet Rigsrevision: Danmark risikerer dårligere fly end lovet
Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef?

Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef?

ANALYSE: Der er fuld gang i spekulationerne om, hvem der skal erstatte Sundheds- og Ældreministeriets departementschef, Per Okkels. Region Hovedstadens øverste embedsmand er favorit. Aktørerne frygter en karriererytter, der mentalt stadig sidder i Stats- eller Finansministeriet.