Læge: Coronaindsatsen sætter os mange år tilbage på sundhedsområdet

KRONIK: Politikerne har med revisionen af epidemiloven sat sig i en stærkere position end tidligere og erstattet de sundhedsfaglige organers rolle, skriver læge Lars Kayser.

Af Lars Kayser
Læge med interesse for sundhedsinnovation

Håndteringen af coronakrisen har i Danmark været meget lig det, som vi har set i en lang række andre lande.

Politikerne på Christiansborg har ikke kun ladet sig rådgive af myndighederne, men også efter eget udsagn drevet politik.

Her er vi så kommet på kollisionskurs i forhold til de sidste 20 års positive vej mod et værdibaseret, patientinddragende og helbredscentreret sundhedsvæsen. En struktur, der har været bred politisk enighed om.

Et sundhedsvæsen med klare sundhedsaftaler i alle fem regioner. Aftaler, der lægger vægt på inddragelse og forståelse hos borgerne og deres pårørende og samarbejde omkring egen tilstand og større egen ansvar og omsorg.

Et sundhedsvæsen med opbygget kapacitet i kommunerne med udgående funktioner fra sygeplejen og med lokale senge for at reducere behovet for de lange veje ind til de færre supersygehuse og for at sikre en større nærhed støttet af hjemmepleje, pårørende og teknologi.

Strategi har haft uhensigtsmæssig effekt
Da coronastormen blæste op, gik regeringen ud med et budskab om, at vi skal passe på hinanden, og at vi skal tænke på de ældre, udsatte og skrøbelige.

Det kan vi alle blive enige om, går jeg ud fra. Grundlæggende havde vi en god strategi med at forsøge at inddæmme dem, der var smittede.

Trin to var afgrænsning. Det vil sige, at vi med kort varsel skulle se, hvordan vi hurtigt kunne begrænse de mulige smittekæder gennem at reducere fysisk kontakt mest muligt.

Nedlukningen af Danmark var baseret på rådgivning fra myndigheder og erfaringer fra udlandet. Altså sundhedssystemer og befolkninger, der ikke just er sammenlignelige med vores.

Succeskriteriet for afgrænsningen er at flade behovet for akutte sengepladser og intensiv behandling ud i en sådan grad, at vores sundhedssystem kan stå imod.

En konsekvens af strategien er, at man forlænger perioden, hvor vi er nødt til at tage særlige foranstaltninger.

Strategien har den uhensigtsmæssige effekt, at den forlænger den periode, som vi er nødt til at have foranstaltningerne i kraft, da vi ikke kan vaccinere os til immunitet i befolkningen førend tidligst om et år, og da reduktionen af smittekæder vil forsinke udviklingen af en naturlig flokimmunitet, som ellers kan bidrage til at reducere smitterisikoen i befolkningen.

Indsatsen sætter sundhedsområdet år tilbage
Vi er nu i gang med trin tre, hvor der planlægges flere tests for at opspore dem, der er smittet og ad den vej bryde smittekæder på anbefaling fra WHO. 

En vigtig del af trin to var en revision af epidemiloven 12. marts og efterfølgende interventioner.

Da man har bygget på internationale erfaringer og ældre data fra Danmark, har man nok ikke taget tilstrækkeligt hensyn til, hvordan vi kan udnytte den styrke, som det danske sundhedsvæsen har med sin personcentrerede model.

Derfor kan de gode intentioner med coronaindsatsen sætte os mange år tilbage på sundhedsområdet.  

Med revisionen af den eksisterende epidemilov har politikerne på mindre end et døgn sat sig i en stærkere position end tidligere og erstattet de sundhedsfaglige organers rolle.

Det er bekymrende, at de små ændringer har ført til, at man nu politisk snarere end sundhedsfagligt kan gå ind og tvangsbehandle og tvangsvaccinere.

I stedet for at fortsætte med at udbygge denne politisk styrede paternalistiske tilgang skal vi samle os og tænke innovativt.

Vi må ikke kaste os panisk ud i at give slip på vores identitet. Vi skal sætte det her i et større perspektiv, og vi skal kunne se os selv i øjnene om et år eller to.

Derfor bør arbejdet bygge på det, som vi er bedst til: Nemlig digitalisering og især den stærke, danske sundhedsmodel.

Høj grad af digitalisering giver unik situation
I Danmark er vi i den unikke situation, at vi har en meget høj grad af digitalisering.

Vi er allerede godt på vej til at tilbyde nye digitale muligheder med eksempelvis den fremskyndede udvikling af "Min Læge"-applikationen, hvor de praktiserende læger nu kan tilbyde åbne online-videokonsultationer.

Undervisningssektoren har på få dage vist, hvor hurtigt aktiviteter kan digitaliseres og udføres virtuelt. Det er dokumenteret, at anvendelsen af digitale værktøjer kun i mindre grad er aldersrelaterede, men at det, der virkelig betyder noget for brugen, er en oplevelse af mening med teknologien samt en god støtte i starten ud fra individuelle behov. Alt dette kan vi her i Danmark. Lad os komme i gang nu.

Vi kan indføre en ny model, der kombinerer en aggressiv testning af befolkningen med initiativer, der værner de ældre og de kronisk syge.

I modsætning til den historiske spanske syge har langt hovedparten af dem, der bliver behandlingskrævende for covid-19, en eller flere sygdomme – og udfordringen øges med alderen.

Det betyder, at det mest effektive for at reducere belastningen af hospitaler vil være, at de, der var mest udsat, blev værnet og hjulpet i deres hjem.

Kan få reetableret et tillidsfuldt samfund
Et digitalt støttede værn om de udsatte kan udvikles til et eksportkoncept, og vi kan få vores lovgivning og hverdag tilbage til en tilstand, hvor vi sætter den enkeltes værdier i centrum.

Vi kan få reetableret et tillidsfuldt samfund med fokus og en tro på, at vi her især kan tage vare på os selv og hinanden.

Vi skal i de kommende måneder ikke længere besøge vores ældre, men drage omsorg for dem på afstand støttet af teknologi.

Vi skal lade dem være i deres borge, og vi skal sørge for, at de forstår konsekvenser ved at gå ud, hjælpe dem til at bestille varer digitalt og sørge for, at de kan komme i kontakt med de professionelle ved hjælp af teknologi.

Vi skal udvikle planer for disse tilbud i kommunalt regi. Det er nemlig fortsat kommunerne, der er omdrejningspunktet sammen med de praktiserende læger i forhold til vores helbred.

Samtidig skal vi åbne samfundet for de andre: de, der skal på arbejde og ikke er ældre eller syge, de, der skal uddannes eller på anden måde deltage i samfundet og dets opgaver.

Digitalt støttet værk har gevinster
Det kalder på etablering af et ekspertorgan samt involvering af eksisterende udbyder af dokumenterede digitale løsninger og en allokering af ressourcer til indsatsen.

Det vil kunne sættes hurtigt op og vil formentlig have samme effekt som den generelle samfundsafbøjning. Gevinsterne af et digitalt støttet værn om de udsatte borgere vil være:

Tiltro og tillid samt fokus på helhed og en accelereret digitalisering af sundheds- og omsorgssektoren med hurtigere opnåelse af de allerede satte mål i for eksempel Sundhedsaftalerne for 2019 til 2023.

Gevinsten vil også være, at det giver os mulighed for en påske, hvor vi kan nyde naturen og samtidig føle os mere trygge i forhold til, at vores udsatte familiemedlemmer, venner og naboer sidder trygt værnet. 

Til gengæld må de værnede tage et stort ansvar på sig og ikke være ligeglade ud fra en betragtning om, at "det går nok," eller "hvis jeg bliver syg, så er det det, der sker".

For det er ikke kun dig som ældre eller kronisk syg, der beslutter for dig selv. Hvis du bliver syg, vil det potentielt kunne føre til smitte af læger og sygeplejersker i en sådan grad, at nogen af dem dør, og når du får behov for intensivpladser, vil det belaste sundhedsvæsenet og måske resultere i, at andre ikke kan modtage behandling.

Her ligger der en udfordring i, at de, der værnes, hurtigt nok udvikler deres sundhedskompetence og en villighed til at opnå digital adgang til omverdenen og relevante sundhedsydelser.

Det skal Danmark nok klare.

Forrige artikel John Wagner: Opret et nimandsudvalg som under Anden Verdenskrig John Wagner: Opret et nimandsudvalg som under Anden Verdenskrig Næste artikel Sikandar Siddique: Tilbagevenden til status quo efter krisen bliver fatal Sikandar Siddique: Tilbagevenden til status quo efter krisen bliver fatal