Landbruget milevidt fra at nå centralt mål i landbrugspakken

GYLLE: Nye tal sår endnu en gang tvivl om landbrugspakkens kollektive virkemidler. Der er brug for 1.000 minivådområder for at nedbringe kvælstofudledningen, men kun 40 landmænd har ansøgt om byggetilladelser.

Kun 40 landmænd ansøgte i 2018 om at etablere minivådområder, der kan 
optage gylle, inden det løber ud i vandmiljøet. (Foto: Henning 
Bagger/Ritzau Scanpix).<br>
Kun 40 landmænd ansøgte i 2018 om at etablere minivådområder, der kan optage gylle, inden det løber ud i vandmiljøet. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix).
Anders Redder

Landbrugspakkens frivillige tiltag – også kaldet de kollektive virkemidler - vækker igen store problemer.

Denne gang er det landmændenes etablering af minivådområder, som slet ikke er kommet op i omdrejninger.

Det viser et nyt baggrundnotat fra KL, som Altinget er kommet i besiddelse af.

Her fremgår det, at kun cirka 40 landmænd har ansøgt om at etablere et minivådområde i 2018.

Det er naivt at tro, at landbruget når det. Vi ser nu igen, at man ikke kan regne med de kollektive virkemidler.

Ida Auken (R), miljøordfører

Ifølge Landbrugsstyrelsen skal der etableres over 1.000 minivådområder, hvis kvælstofudledningen gennem kollektive virkemidler skal i mål.

Med de nye tal står det klart, at landbruget kun har ansøgt om at bygge groft regnet fire procent af de lovede områder.

”Det er bekymrende få ansøgninger. Man får svært at nå i mål med de kvælstofreduktioner, som landbrugspakken stiller i udsigt, hvis ikke det her ændrer sig snart,” vurderer seniorforsker og biolog fra Aarhus Universitet Carl Christian Hoffmann.

V erkender ansvar – R er vrede
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), da han er i Kenya.

Venstres miljø- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen, erkender, at etableringen af minivådområder indtil videre har været for sløv.

”Vores skøn var jo, at man kunne komme hurtigere gang i minivådområderne. Det har ikke vist sig at kunne lade sig gøre, og der har vi også et ansvar. Men reglerne er ved at være på plads, og jeg tror, at vi i 2021 når målene for kvælstofreduktioner,” siger V-ordføreren.

Knap så optimistisk er Ida Auken, miljøordfører i Radikale.

”Det er naivt at tro, at landbruget når det. Vi ser nu igen, at man ikke kan regne med de kollektive virkemidler. Regeringen bør straks korrigere de tal, som fremskriver frivillige kvælstofreduktioner, og fortælle os, hvad de i stedet vil gøre for at passe på vandet,” siger hun.

Den årlige kvælstofudledning til vandmiljøet skal reduceres med 7.000 ton inden 2021. Ifølge landbrugspakken skal landbruget gennem de kollektive virkemidler levere 2.450 ton - 900 af disse gennem minivådområder.

Læs hele artiklen med kommentarer fra blandt andre Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, på Altinget: miljø (kræver abonnement).

Læs også

Dokumentation

Hvad er de kollektive virkemidler?

I 2015 vedtog regeringen og Dansk Folkeparti landbrugspakken. Med den fik landbruget lov til at gøde væsentligt mere.

Til gengæld skulle landbruget gennem frivillige tiltag − de såkaldte kollektive virkemidler − reducere udledningen af kvælstof.

De frivillige tiltag inkluderer udtagning af lavbundsjorde, etablering af store vådområder, minivådområder og skovrejsning. Det skal alt sammen sikre, at mindre kvælstof udledes, så vandmiljøet ikke tager skade.

Ved udgangen af 2021 er forventningen, at der via de kollektive virkemidler er reduceret 2450 tons kvælstof i hele Danmark.

  • 1.250 tons via vådområder 900 tons via minivådområder
  • 150 tons via udtagning af lavbundsarealer
  • 150 tons via skovrejsning 

Nye tal viser, at landbruget halser bagefter med reduktionerne.

Ifølge et baggrundspapir fra KL, som Altinget er kommet i besiddelse af, modtog kommunerne i 2018 kun ansøgninger om at etablere 40 minivådområder.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erling Bonnesen

MF (V)
revisor (1989)

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00