Løkke om sundhedsreform: Jeg forstår simpelthen ikke, at man kalder det centralisering

VIDEO: Sundhedreformen fører ikke til øget centralisering, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Socialdemokratiet er fortsat lodret uenige.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jeppe Maagaard Holm

"Når jeg kigger ned over papiret, hvad bliver så konsekvensen? Centralisering, centralisering, centralisering."

Sådan sagde socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tirsdag om det nye udspil til en sundhedsreform, som regeringen og Dansk Folkeparti er nået til enighed om.

Dermed har kritikken, som oppositionspartiet har gentaget, siden regeringen i januar præsenterede sit bud på en sundhedsreform, ikke rokket sig en tomme. 

Og det er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) uforstående over for:

"Hvordan bliver 35 nye topmoderne sundhedshuse, der skal bygges rundt omkring i Danmark til centralisering? Hvordan bliver 20 ekstra ambulanceberedskaber – fire af dem i Nordjylland – til centralisering? Hvordan bliver 120 nye lægepraksisser, der skal bygges rundt omkring i landet, til centralisering? Det forstår jeg simpelthen ikke," lød det fra Løkke under tirsdagens spørgetime i Folketinget. 

Beslutninger rykker til Christiansborg
Her ville Mette Frederiksen også have Løkke til at svare på, hvem der i fremtiden kommer til at bestemme et sygehus’ skæbne, såfremt sundhedsreformen bliver en realitet, og regionsrådene nedlægges: 

"Vil det sige, at spørgsmålet om, hvorvidt der stadig er et sygehus i Nyborg, er en beslutning, der træffes på Christiansborg?"

Til det svarede Løkke:

"Sundhedsvæsenet har fremover sit udspring i en udviklingsplan, som sundhedsministeren udstikker efter almindelig parlamentarisk tradition. Og ja, det kommer til at give Folketinget en medindflydelse. Også på eventuelt kommende strukturændringer."

Du kan se hele spørgetimen med statsministeren her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00