Vil du leje en hjørnesofa? Gense interview med Ikeas kreative laborant

SOMMERMØDE: Hvis reoler, lamper og kødboller skal leveres både bæredygtigt og profitabelt til hele verden, kræver det radikalt anderledes forretningsmodeller. Dem udvikler Carla Cammilla Hjort. Se interviewet med hende her.

Peter Pagh-Schlegel

Den svenske møbelgigant Ikea er kendt for kødboller og billige møbler i massevis.

Det kan være svært at få til at rime på bæredygtighed. Men det er ikke desto mindre den opgave, som Carla Cammilla Hjort har fået stillet. Hun er direktør for Space10, der fungerer som Ikeas designlaboratorium og udvikler visioner for den globale virksomhed.

Fredag morgen var hun gæst til Altinget Sommermøde, hvor hun forklarede sit projekt i et liveinterview med Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

En af de konkrete visioner, der blev luftet, var idéen om at leje en hjørnesofa i Ikea fremfor at købe den.

”Det tvinger Ikea til at skabe bedst mulige materialer og møbler, der er nemmest at genbruge,” forklarede Carla Cammilla Hjort.

Da hun senere bliver spurgt til, om der ikke ville være risiko for, at kunder handler andre steder, hvis det bliver for besværligt, lød det hurtige svar:

”Indtil man måske får en samvittighed og ønsker noget andet. Eller tænker på sine børnebørn.”

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00