Økonomer: Coronakrisen er en historisk mavepuster, men vi står endnu på fødderne

STATUS: De seneste uger har ifølge økonomer sendt dansk og international økonomi på en dybere nedtur end ved finanskrisen i 2008. Men det er stadig for tidligt at sige, om genopretningen vil gå hurtigt eller trække ud.

Arbejdsløsheden skyder i vejret, aktiekurser styrtdykker, mens regeringer og centralbanker på flere kontinenter sender astronomiske beløb til virksomheder og de finansielle markeder.

På ganske få uger har covid-19-smitten og forsøget på at inddæmme den kastet både Danmark og store dele af verden ud i en pludselig økonomisk krise, som ingen havde set komme.

Udviklingen er gået så hurtigt, at økonomer fortsat kæmper med at få greb om, hvor hårdt et tilbageslag der reelt er tale om.

En stor del af de traditionelt centrale nøgletal opdateres først med noget forsinkelse og afspejler derfor stadig situationen, inden coronakrisen ramte.

”Vi har stadig kun forholdsvis få hårde indikatorer. Men med de tal, vi trods alt har, ser det heftigt ud. Dybden på krisen ser værre ud end i 2008,” siger Søren Hove Ravn, der er lektor og forsker i makroøkonomi ved Københavns Universitet.

Altinget har bedt ham og to øvrige økonomer om at fortælle, hvilke nøgletal og parametre de har blikket rettet mod disse dage og uger, og give en status på den aktuelle økonomiske situation.

Fyringer i hobetal
Søren Hove Ravn holder et skarpt øje med udviklingen af en god håndfuld parametre, der hver især siger noget om udviklingen i samfundsøkonomien og de finansielle markeder.

Og nok så vigtigt, hvordan regeringer og centralbanker svarer igen på den udvikling.

Arbejdsløshedstal er en af de indikatorer, der er mest opdateret. Og her er udviklingen meget markant. De seneste dage har der været tre til fire gange så mange nytilmeldte ledige som gennemsnittet for de tilsvarende dage i perioden 2015-2019.

Siden 9. marts har godt 43.000 meldt sig ledige. Det er tre gange så mange, som samme periode i 2019.

”Stigningen ser ud til at være stejlere end i 2008. Og den ser også ud til at komme hurtigere, fordi folk bliver sendt hjem i hobetal nu. Så det ser ret voldsomt ud,” siger han.

Samme billede tegner sig, når man taler om den økonomiske vækst. Her hæfter Søren Hove Ravn sig ved en prognose fra DI, der peger på et BNP-fald på knap 7 procent i 2020. I 2009 faldt BNP med 4,9 procent.

”Men meget afhænger af, hvor hurtigt folk kommer tilbage i arbejde og situationen normaliseres. Går det hurtigt, kan det blive et dybt, men kortvarigt dyk. Men ser vi lande, der fortsat er lukket ned hen over sommeren, så begynder det at se rigtig alvorligt ud.”

Stort BNP-fald i vente
Også Anders Høyer, der er cheføkonom i Sparekassen Kronjylland, har forsøgt at stykke et billede sammen af det økonomiske tilbageslags effekt på BNP ud fra de forhåndenværende data.

Han har vurderet den umiddelbare effekt for en række centrale brancher som detailhandel, byggebranchen, luftfartsbranchen, industriproduktion, restauranter, hoteller og kulturlivet.

På den baggrund når han frem til, at der alene inden for årets første kvartal må forventes at være et fald i BNP på to til tre procent. Fortsætter den nuværende situation ind gennem årets andet kvartal, taler man det dobbelte.

”Set over det her halve år, så minder det om det dyk, vi så med finanskrisen. Det præcise tal er usikkert, men det er i den størrelsesorden,” siger Anders Høyer.

Han peger ligeledes på, at de aktuelle ledighedstal peger i retning af et ”chok” i den størrelsesorden. Det samme gør andre mere bløde indikatorer som tillidsmålinger baseret på spørgeskemaer for virksomheder i Tyskland, USA og de samlede eurolande.

Og så sent som i går kunne canadiske medier rapportere om knap en million nye arbejdsløse, svarende til fem procent af den samlede arbejdsstyrke inden for blot en uge.

International efterspørgsel i frit fald
I Danske Bank sidder senioranalytiker Mikael Olai Milhøj og studerer både ledighedstal og de seneste internationale nøgletal for, hvordan virksomheder oplever udviklingen i efterspørgslen – de såkaldte PMI-indikatorer, også kaldet indkøbschefs-indekset.

De betragtes ifølge Mikael Olai Milhøj som en pålidelig indikator for den faktiske økonomiske vækst. Og helt friske tal viser en udvikling, der ”styrtdykker” på tværs af USA, Japan og Europa.

”De er aldrig faldet så meget før, og de ligger på niveauer under, hvad vi så med finanskrisen. Det tyder på, at vi er i midten af en meget dyb recession,” siger Mikael Olai Milhøj.

Det ser han for så vidt ikke noget overraskende i, set i lyset af at de tiltag, der skal begrænse spredningen af covid-19, de facto har sat store dele af den almindelige økonomiske aktivitet i stå. Og at det i mange lande stort set er sket fra den ene dag til den næste.

”Finanskrisen var dyb. Men det tog tid, før den blev rigtig grim og var ikke på samme måde som nu en økonomi i frit fald,” siger Mikael Olai Milhøj.

New York-børs genoplever 2008
Også de finansielle markeder er sendt på en kraftig nedtur.

Både på Københavns Fondsbørs har man oplevet kraftige fald over de seneste uger, og på børsen i New York er det såkaldte Dow Jones-indeks faldet med 24 procent på en måned.

Til sammenligning faldt Dow Jones-indekset med 27 procent i månederne efter Lehman Brothers' kollaps i 2008, hvor finanskrisen eskalerede.

”Meget store fald i aktiepriserne betyder tab for investorer og kan sætte virksomheder og ikke mindst banker under et stort pres. Men det ser ikke ud til, at det endnu er i en skala, hvor det virkelig giver åndenød,” siger Søren Hove Ravn fra Københavns Universitet.

Et andet krisetegn, han hæfter sig ved, er, at renten på realkreditobligationer har taget et gevaldigt spring.

Kapitalflugt skaber rentehop for boligejere
Det vil ikke mindst kunne mærkes af husejere med flekslån og potentielle boligkøbere ved, at det bliver dyrere at låne.

Inden for de forudgående uger er renterne på realkreditobligationer steget i noget, der ligner rekordfart. Et fastforrentet 30-årigt lån er eksempelvis hoppet fra 0,5 procent til 2 procent.

De handler dog først og fremmest om, at investorer har det med at søge mod sikre havne, når der opstår usikkerhed. Det betyder en kapitalflugt, hvor danske realkreditobligationer typisk bliver skiftet ud med amerikanske eller tyske obligationer.

”Den gode nyhed er, at det i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt er et udslag af, at investorerne tror, at en helt masse danske boligejere ikke kan betale deres boliglån tilbage. Derfor kan man også håbe på, at rentestigningen ikke nødvendigvis bliver langvarig,” siger Søren Hove Ravn.

Samlet set tegner der sig her og nu et billede af en dansk og international økonomi, der er ramt af en historisk dyb og pludselig nedtur.

For tidligt at spå om fremtiden
Men det er ifølge de tre økonomer, Altinget har talt med, for tidligt at sige, om det trækker i retning af en længerevarende økonomisk krise eller en hurtig genopretning.

Det springende punkt og den store ubekendte er udviklingen i covid-19-smitten og dermed spørgsmålet om, hvor lang tid den økonomiske aktivitet vil blive holdt i en global politisk benlås.

”Jeg vil ikke lyde for optimistisk omkring de korte udsigter. Det er et meget hårdt stød på kort sigt. Men håbet kan være, at det ikke bliver lige så langvarigt, men det er for tidligt at sige noget om nu,” siger Søren Hove Ravn.

Fraværet af historiske paralleller gør det ifølge Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank endnu vanskeligere at komme med solide scenarier end ved andre økonomiske kriser.

”Men skal jeg lægge hovedet på blokken, så har det her potentiale til at blive den dybeste økonomiske nedtur, vi har set. Men også den korteste. Og den, hvor vi oplever den allerstørste genopretning bagefter,” siger han.

Forrige artikel Hækkerup vil øge straffen for coronaforbrydelser: ”Den slags kriminalitet tolererer vi ikke” Hækkerup vil øge straffen for coronaforbrydelser: ”Den slags kriminalitet tolererer vi ikke” Næste artikel Overblik: Så mange coronatester vi i Danmark sammenlignet med 22 lande Overblik: Så mange coronatester vi i Danmark sammenlignet med 22 lande
Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

KRONIK: For syv år siden var jeg blevet for fuld og var faldet i søvn. Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke selv vidste, jeg var en del af. I dag har debatten om #MeToo, sexisme og samtykkeloven givet kvinder som mig et sprog til at sætte ord på egne oplevelser. Nu skal samfundet lytte og handle, skriver Marie de Stoppelaar.