Overblik: Så mange coronatester vi i Danmark sammenlignet med 22 lande

STRATEGI: Den danske regering og sundhedsmyndighederne vil teste flere for coronavirus efter kritik for at teste for få. Men hvor meget tester vi i forhold til for eksempel Norge, Italien, Sydkorea og USA? Få det grafiske overblik her. 

Island og Norge tester en langt større andel af indbyggerne for corona end Danmark.

Mens Island tester 2.862 personer per 100.000 indbyggere og Norge 1.329, tester Danmark kun 222 personer.  

Det viser Altingets indsamling af 22 landes opgørelser over antal coronatestede. 

Her placerer Danmark sig på en tiendeplads i forhold til at teste den største andel af indbyggerne. Og det overrasker ikke professor Allan Randrup Thomsen, der til daglig underviser og forsker i virologi på Københavns Universitet.

“Det afspejler sig i listen, at myndighederne og politikere først valgte at teste folk, efter at virussen for alvor har ramt den danske befolkning, og vi derudover har et begrænset antal testkits samt andre værnemidler,” siger han. 

Regeringen og sundhedsmyndighederne har for nylig valgt, at man vil teste endnu flere for coronavirus. Det skete efter hård kritik af den danske teststrategi, og ifølge blandt andet WHO burde Danmark teste mange flere. 

Ifølge professoren tester lande som Norge og Island en større del af deres befolkning, fordi de har flere ressourcer og en mindre befolkning end Danmark:     

”Jeg tror, at et land som Norge har prioriteret at sætte mange ressourcer af til at teste så mange som muligt. Og det er en beslutning, de har truffet længe før Danmark. Derfor ligger de i toppen sammen med Island. Samtidig bor der kun 340.656 i Island, som gør det en del lettere at opspore, hvem der er smittet,” forklarer Allan Randrup Thomsen.  

Sydkorea har taget ved lære 
I Sydkorea bliver næsten tre gange så mange testet for covid-19 i forhold til Danmark. 

Allan Randrup Thomsen mener, at det kan skyldes landets tidligere erfaringer med mers-udbruddet:  

”Sydkorea blev hårdt ramt af mers-virussen tilbage i 2015. Derefter har de afsat mange penge til at kunne forske i, hvordan man kan forebygge et lignende tilfælde. Det har medført, at de i god tid har fået opgraderet deres testkapacitet, som de har kunnet anvende i forbindelse med covid-19,” forklarer professoren.*

USA har haft “lukkede” øjne 
USA tester 72 personer per 100.000 indbyggere – altså en andel, der er tre gange lavere sammenlignet med Danmark.  

Mens USA ligger på bunden af listen, placerer Sydkorea sig i toppen, hvilket er interessant, da begge lande opdagede deres første coronatilfælde 16. januar 2020.  

“Mens den sydkoreanske regering tog virussen alvorligt med det samme, troede den politiske ledelse i USA ikke på, at virussen ville sprede sig. Derfor traf Donald Trump dengang en beslutning om, at der ikke skulle igangsættes nogle initiativer for at forebygge coronasmitte,” siger Allan Randrup Thomsen.  

Sidenhen har USA dog skiftet kurs og tester nu også for corona for at forebygge smittespredningen.  

Ukendt status i Rusland 
Rusland ligger også meget lavt på listen. Og Allan Randrup Thomsen ser med skeptiske øjne på udviklingen i Rusland: 

”Jeg tror, at det russiske politiske styre har svært ved at erkende, at de ikke har styr på tingene. Så enten benægter de, at virussen breder sig i Rusland, eller tester de dele af befolkningen, som vi får meget begrænset data på,” vurderer professoren.   

Research af Ninna Rønberg, Martin Lyngbæk Olsen, Simon Egelund Hansen og Mariem Perveen, Altinget 

*Artiklen er rettet d. 30.3. 2020 klokken 11.20: Vi skrev ved en fejl, at Sydkorea blev ramt af sars-udbruddet i 2003. Det er nu rettet til det korrekte mers-udbruddet.

Forrige artikel Chefforhandler afviser store ændringer for offentligt ansatte: Få vil blive tvunget på ferie Chefforhandler afviser store ændringer for offentligt ansatte: Få vil blive tvunget på ferie Næste artikel Dagens overblik: Ny hastelov skal kunne forbyde små forsamlinger Dagens overblik: Ny hastelov skal kunne forbyde små forsamlinger
Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

KRONIK: For syv år siden var jeg blevet for fuld og var faldet i søvn. Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke selv vidste, jeg var en del af. I dag har debatten om #MeToo, sexisme og samtykkeloven givet kvinder som mig et sprog til at sætte ord på egne oplevelser. Nu skal samfundet lytte og handle, skriver Marie de Stoppelaar.