Prosa: Det digitale arbejdsmarked skal organiseres mod grådige arbejdsgivere

Af Hanne Lykke Jespersen
Næstformand i PROSA – forbundet af it-professionelle

Hvis vi skal komme helskindet igennem den kommende teknologiske omvæltning, så skal de danske lovgivere sikre en omfattende og ambitiøs udvidelse af det sociale sikkerhedsnet, så mennesker i nye ansættelsesformer er entydigt omfattet af samme sikkerhedsnet som deres fastansatte kollegaer.

Og så skal vi i fagbevægelsen lære af 3F, som netop har indgået en overenskomst med den digitale platform Hilfr. Vi skal simpelthen turde at organisere det digitale arbejdsmarked offensivt, på en måde der sikrer tryghed og lighed og får alle lønmodtagere med.

Arbejdsmarkedet er i en drastisk udvikling, hvor traditionelle kompetencer forældes, teknologier forandrer sig i et hæsblæsende tempo, og virksomheder går ned og opstår på ny. Det gør en stor del af de moderne lønmodtagere usikre og er med til at destabilisere deres arbejdsliv og jobsikkerhed.

Hvis vi skal ”forlæns ind i fremtiden”, som regeringens målsætning er, så skal vi udvide det sociale sikkerhedsnet på vores arbejdsmarked markant.

Hanne Lykke Jespersen
Næstformand i PROSA – forbundet af it-professionelle

Oven i det hele oplever vi et kolossalt pres fra kyniske digitale arbejdsgivere, som udnytter Big Data til at presse løn- og arbejdsvilkår mod bunden. Flere forskellige brancher oplever de her tendenser og endnu flere frygter, at de er på vej, og hvad de bringer med sig.

Asociale virksomheder fører an
På it-området har vi været vant til, at nye teknologier eller digitale organiseringsformer skaber store forandringer for virksomheder og medarbejdere på meget kort tid. It-arbejdsmarkedet er derudover præget af meget få overenskomster, og mange arbejder uorganiseret og uden stor sikkerhed.

Hvis ikke vi regulerer og organiserer det digitale arbejdsmarked, så bliver det de dårligste og billigste job og de værste arbejdsgivere, der vinder, og alle os andre, der taber.

Hanne Lykke Jespersen
Næstformand i PROSA – forbundet af it-professionelle

Derudover viser blandt andet en analyse fra Cevea om platformsøkonomien, at de store arbejdskraftsformidlende platforme især formidler it-arbejde og dermed hovedsageligt griber ind i løn- og arbejdsforhold i it-branchen. For platformen Upwork udgjorde de it-relaterede stillinger i 2015 omkring 44 procent af alle stillinger.

Der er flere forskellige måder, hvorpå platformsøkonomien i dens nuværende udformning, ført an af asociale virksomheder med ønsker om at presse lønnen maksimalt og slippe for deres arbejdsgiveransvar, truer vores arbejdsmarked.

For almindelige mennesker kan platformene på sigt erstatte dele af deres job, trykke lønnen nedad, så vi får færre penge mellem hænderne, og for de, som arbejder på en platform, er det en ekstremt usikker arbejdssituation, hvor det er svært at finde penge til barsel, sygdom, pension, efteruddannelse, optjene dagpenge og en række andre sociale sikkerheder, som vi ellers er blevet enige om at sikre arbejdende familier med i Danmark.

Derfor er der brug for en opdatering af lovgivningen, så mennesker, der ikke arbejder i de helt traditionelle faste fuldtidsjob, som blandt andet trues af de digitale platformes indtog, kan opleve den samme sikkerhed i deres arbejdsliv og familieliv, som alle deres venner og kollegaer gør.

Hvis vi skal ”forlæns ind i fremtiden”, som regeringens målsætning er, så skal vi udvide det sociale sikkerhedsnet på vores arbejdsmarked markant. Det er afgørende for at få alle med og for at holde fast i at være et relativt lige og sammenhængende samfund. De værdier skal de mest grådige af de digitale arbejdsgivere ikke få lov til at slå i stykker.

Det digitale arbejdsmarked
Tirsdag 10. april 2018 indgik 3F og Hilfr muligvis verdenshistoriens første kollektive overenskomst mellem en fagforening og en digital platform. Dermed anerkender platformen sit arbejdsgiveransvar, og dermed at de ansatte (efter et ansættelsesforløb på 100 timer) overgår fra at have status af freelancer til at være formelt ansat.

Aftalen regulerer også grundløn, pension og ret til sygedagpenge. Det er ikke min opgave at vurdere eller kommentere på en konkret overenskomst for en anden fagforening og vurdere, om den er perfekt, eller hvilken effekt den vil have. Men alene det at aftalen rent faktisk er indgået, bør give mod til os i resten af fagbevægelsen.

Vi skal offensivt turde organisere det digitale arbejdsmarked, så det ikke ender som det vilde vesten, som vi har kendt indtil nu og kan se, at vores kollegaer slås med i andre lande.

Samtidig skal regeringen i gang med at udvide det sociale sikkerhedsnet for nye typer ansatte og mennesker i usikre job. Her skal investeres offensivt og modigt for at holde hånden under de dele af arbejdsmarkedet, som bliver mere usikkert og utrygt i de her år.

Det nytter ikke noget, at man venter, sparer og ikke handler. Hvis ikke vi regulerer og organiserer det digitale arbejdsmarked, så bliver det de dårligste, billigste job og de værste arbejdsgivere, der vinder, og alle os andre, der taber.

Det er den slags problemer, som regeringen burde slås med dag og nat, og hvis Disruptionrådet ikke skal ende som en farce, så er det præcis de sociale udfordringer, som skal håndteres direkte, modigt og solidarisk.

Lad os så komme i gang. På it-området er der nok at tage fat på.