Socialrådgivere afviser centrale anbringelsescentre

BØRN: Bettina Post afviser anbringelses-eksperts forslag om at flytte anbringelser af børn fra kommunerne til nogle centrale centre. SF og S er enige, mens EL og DF gerne vil høre mere.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Der vil blive et rejseri frem og tilbage mellem disse centre for kommunernes medarbejdere. Samme problem har de lærere og pædagoger, som har fat i børnene til daglig.

Bettina Post
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

Nej, nej og atter nej, er det svar, som formanden for Dansk Socialrådgiverforening giver til tanken om at samle anbringelsesområdet i ti landsdækkende centre.

Tanken kommer fra Karin Kildedal, der er udviklingsleder på Master i Udsatte Unge på Aalborg Universitet, hvor man uddanner socialrådgivere.
Karin Kildedal er p.hd., cand.scient.soc. og har 20 års praktisk erfaring med anbringelser af børn som blandt andet socialrådgiver.
De seneste ti år har hun undervist og forsket i anbringelsesområdet. Forslaget luftede hun blandet andet i sidste uge i Altinget.

Socialrådgivernes formand Bettina Post ser store problemer i samarbejdet mellem centrene og så kommunerens medarbejdere, der har haft kontakt til børnene op til anbringelsen.

0:000:00