Aktører roser koordinerende fokus i KL’s socialudspil
UDSPIL: Der er gode hensigter i KL’s nye udspil på socialområdet, selvom det er småt med de konkrete forslag, mener socialrådgiverne og Dansk Erhverv. DA roser udspillets beskæftigelsesdel.
Kasper Kaasgaard
RedaktørKL’s 50 sider lange udspil på socialområdet dækker mange sektorer og aspekter. Men det fortjener særligt ros for sin vision om, at sektorerne skal tale bedre sammen.
Det mener blandt andre Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
”Vi har i årevis appelleret stærkt til, at når systemet møder en borger med flere end et problem, er der nødt til at være koordination omkring borgeren fra systemets side,” siger hun.
KL bevæger sig med udspillet, der er betitlet Fælles om Fremtiden, i den rigtige retning, mener Berlau.
”Hensynet til borgernes ønsker og drømme kommer til at fylde meget mere. Før i tiden har det mere været systemet, der styrede, hvad borgeren skulle mene. De forsøger de nu at vende på hovedet,” siger hun.
Vigtig vidensdeling
Hos Dansk Erhverv er der også roser til udspillets koordinerende aspekter, særligt når det kommer til at lære af erfaringerne
”Det er positivt med et praksisnært fokus på effektstyring af indsatserne og et øget fokus på rehabiliterende indsatser. Den store udfordring bliver at løfte den viden op og brede den ud, så man kan styre efter den centralt i kommuner og opsamle viden nationalt,” siger Rasmus Larsen Lindblom, værdipolitisk chef i Dansk Erhverv.
Han nævner specifikt forslaget om at indføre en fælles dokumentationspraksis på tværs af myndigheder. Rasmus Larsen Lindblom opfordrer dog KL til ikke at glemme de private og selvejende tilbud, som hans organisation repræsenterer.
”En stor del af tilbuddene på socialområdet er ikke-offentlige, altså private og selvejende tilbud. De sidder med en stor viden om, hvordan man dokumenterer indsatser, og hvis en socialpolitik skal være virksom, er det vigtigt at inddrage de tilbud, der har har opgaven,” siger han.
Økonomiske mangler
Rasmus Larsen Lindblom savner dog fokus på gennemsigtighed i handlen med sociale ydelser. Han og hans organisation vil have dialog med KL om emnet.
”Udspillet mangler at tage livtag med den mangelfulde gennemsigtighed omkring, hvordan sociale tilbud handles,” siger han.
Ligeledes på økonomidelen roser Majbrit Berlau udspillets pointer om at ville se på fordelene ved forebyggende indsatser i økonomimodeller. Men det kræver politisk mod, understreger hun.
”Hvis jeg var KL, ville jeg i højere grad udfordre budgetloven, som spænder ben for kommunernes indsats. Nogle gange tager det mere end et år at få en familie, der i tredje generation har sociale problemer, på rette fode igen,”
Beskæftigelse er socialpolitik
Beskæftigelsesområdet fylder en del i udspillet. Det er nemlig også socialpolitik, lyder retorikken fra KL. Det er sød musik i ørerne på Dansk Arbejdsgiverforening.
”Det at have et arbejde opfatter KL også som socialpolitik. Det er vi meget enige i. I den forstand er KL’s udspil positivt,” siger chefkonsulent Maria Bille Høeg.
Hun bider særligt mærke i, at virksomhederne er udset til at spille en central rolle sammen med kommunerne.
Det gør de allerede i dag, siger Maria Bille Høeg, der dog støtter op om hensigten. Men hun savner konkrete forslag i KL’s udspil, der ifølge hende har for meget karakter af hensigter og overordnede mål.
”Det er helt afgørende, at virksomhederne får information om de støtteordninger og kompensationsmuligheder, de kan få ved at ansætte en medarbejder med handicap. Det er usynligt for virksomhederne, at de ordninger findes,” siger Maria Bille Høeg.
Giv tidligt tilsagn
DA har selv foreslået et såkaldt kompetencekort. Det skal gives til mennesker med handicap, så de på forhånd får vurderet af kommunen, hvilke hjælpemidler de har ret til på en arbejdsplads.
”Det vil gøre det meget mere smidigt og nemmere for virksomhederne at få den nødvendige information om, hvad det indebærer at ansætte en medarbejder med forskellige udfordringer,” siger Maria Bille Høeg.
Blandt de mere konkrete forslag i udspillet er en anbefaling om, at kommunerne skal have hele ansvaret for unge, der står uden job og uddannelse efter folkeskolen.
Det falder samme dag, som regeringen får kritik for at give kommunerne ansvaret for den forberedende uddannelse, der blandt andet sigter mod at samle denne gruppe op.
Læs hele udspillet fra KL her.
Anbefalingerne i KL's udspil fordeler sig på fem områder:
Rehabilitering
› At kommunerne med afsæt i rehabiliteringsbegrebet sætter mål for og følger op på, hvordan deres indsatser understøtter borgernes livsmestring. Deri ligger også en økonomisk og strategisk prioritering, som kan medføre behov for en eventuel omlægning af indsatser og budget. Det bør ske i dialog med brugerorganisationer og faglige organisationer, så ansvaret for udvikling af området løftes i fællesskab.
› At regeringen understøtter kommunernes mulighed for at arbejde rehabiliterende. Det kræver, at revisionen af servicelovens voksenbestemmelser også slår igennem i anden statslig regulering, herunder i ankesystemet.
› At netværk og civilsamfund i fællesskab med kommunerne udvikler nye lokale indsatser, som styrker borgernes mestring og mulighed for at indgå i meningsgivende fællesskaber.
› At kommunerne på tværs af børne- og voksenområdet styrker deres fælles målsætninger for, hvordan børn og unge med funktionsnedsættelser får mulighed for at leve et så selvstændigt voksenliv som muligt. De fælles målsætninger skal både have fokus på barnets og den unges muligheder, samt familiens samlede situation.
Beskæftigelse
› At virksomhederne i højere grad ansætter borgere med udfordringer, og i samspil med kommunerne viser andre virksomheder potentialet i at inkludere borgere, som både kan bidrage til virksomhedens økonomiske og sociale værdiskabelse.
› At kommunerne sikrer, at relevante tværfaglige kompetencer, hjælpemidler og støtteordninger bringes i spil, hvis det kan understøtte en borger i at fastholde eller komme i arbejde.
› At kommunerne får det samlede ansvar for de unge, der efter folkeskolen står uden job og uddannelse. Kommunerne skal sikre en helhedsorienteret ungeindsats, så udfordrede unge tilbydes forberedende uddannelsestilbud, som øger deres jobmuligheder og hjælper dem med deres mange forskellige behov.
› At regeringen i den igangværende gennemskrivning af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats arbejder for en gennemgribende regelforenkling med færre proceskrav med henblik på at understøtte den rehabiliterende tilgang.
› At inklusion på arbejdsmarkedet er det styrende mål for indsatser på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Den kommunale organisation og den ledelsesmæssige struktur bør understøtte en fælles forpligtelse til mere fokuserede indsatser og færre kontaktpunkter til kommunen for borgerne. Det betyder også, at de kommunale budgetter skal tilrettelægges, så budgetansvar ikke bliver en hindring for en sammenhængende indsats
Boliger
› At regeringen ændrer boliglovgivningen, så kommunerne får langt bedre muligheder for at arbejde rehabiliterende i den boligmasse, som kommunerne råder over i dag. Der bør bl.a. ses på mulighederne for at anvende eksisterende almene boliger til midlertidigt ophold.
› At regeringen og kommunerne i fællesskab skaber bedre rammer for at tilvejebringe flere billige boliger, som modsvarer borgernes betalingsevne. Der skal både ses på mulighederne for bedre brug af den eksisterende boligmasse og nybyggeri.
› At kommunerne udnytter den eksisterende boligmasse mere fleksibelt med afsæt i, hvordan borgere fra forskellige målgrupper gensidigt kan berige hinanden.
Helhedssyn på tværs
› At det samlede psykiatriområde opprioriteres nationalt, så det sikres, at de borgere der har behov for behandling og støtte, kan modtage en effektiv indsats af høj faglig kvalitet. Udmøntning af tildelte midler bør følges tæt for at sikre, at borgerne modtager sammenhængende indsatser, der skaber fremskridt for den enkeltes rehabilitering. Samtidig bør det undersøges, om der de senere år er sket en forskydning af ressourcer i psykiatrien fra behandling til udredning samt mellem målgrupper.
› At kommuner og regioner i sundhedsaftaleregi styrker dialogen om betydningen af reduktionen i indlæggelsestid samt stigningen i borgertilgang og på baggrund heraf indgår de nødvendige aftaler om, hvordan vi sikrer hensigtsmæssige forløb for borgere, der i dag ikke oplever at modtage en sammenhængende indsats.
› At regeringen prioriterer praksisnære udviklings- og forskningsinitiativer, der sikrer den fornødne samtænkning af tværgående forløb med henblik på at fremme effektive rehabiliteringsindsatser for borgerne.
› At regioner, kommuner og statslige aktører i fællesskab udvikler standarder for digital understøttelse af samarbejdet på tværs af fagområder og sektorer frem for IT-løsninger, der kun understøtter de enkelte fagsiloer.
› At kommunerne skærper fokus på at integrere den sundhedsfaglige opgave på de socialfaglige botilbud, så borgere med funktionsnedsættelser modtager sundhedsfaglig pleje og støtte på lige fod med andre borgere. Det skal ske i et tæt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen og almen praksis.
Mere praksisnær viden
› At kommunerne styrker deres forpligtende samarbejde om at anvende en fælles dokumentationspraksis om borgernes tilstand, indsatser og effekt på tværs af myndighed og udfører, og dermed sætter fokus på de resultater, som de sociale indsatser har for de berørte borgere
› At der nationalt udarbejdes en forskningsstrategi, der kan understøtte den faglige udvikling på voksensocialområdet og fungere som fundament for et styrket samarbejde mellem forskningsverdenen og praksis.
› At kommunerne systematisk har fokus på kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere med afsæt i et rehabiliteringsperspektiv på tværs af faggrupper.
› At professionshøjskolerne styrker rehabiliteringsperspektivet i pædagog- og socialrådgiveruddannelsen i tæt koordinering med de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser samt i deres efter- og videreuddannelsesudbud. Fokus skal være på at styrke det tværfaglige samarbejde, samt en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis