Aktører: Sådan får vi de svage i arbejde

Det ekspertudvalg, der med sin rapport sidste år lagde de første sten til den nye beskæftigelsesreform, skal efter planen snart være klar med endnu en række anbefalinger.

Det såkaldte Carsten Koch-udvalg vil denne gang have fokus på de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, herunder kontanthjælpsmodtagere, og personer på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering.

Altinget har bedt Kommunernes Landsforening, LO, Dansk Arbejdsgiverforening og Danske Socialrådgivere udpege, hvad de mener er de tre vigtigste problemstillinger at tage fat på.

KL: Forenkling af ydelsessystemet
Hos Kommunernes Landsforening mener Aarhus´ borgmester og formand for organisationens Arbejdsmarkedsudvalg, Jacob Bundsgaard (S), at der skal kigges på antallet af ydelser.

Idag findes der 15 forskellige forsørgelsesydelser og op til 48 forskellige supplerende ydelser.

”De enkelte ydelser er jo typisk meningsfulde og isoleret set fornuftige nok, men når der er så mange af dem, så stiger kompleksiteten lynhurtigt. Det gør, at den enkelte sagsbehandler får svært ved at overskue det. Samtidig er det jo helt umuligt for den enkelte borger, som skal sidde og hitte rede i, hvad der er op og ned,” siger Jacob Bundsgaard.

Samtidig foreslår KL, at man indfører en ny indslusningsordning. Den skal bygge på principperne fra fleksjobordningen, hvor virksomheder betaler for den arbejdsindsats, de får, mens kommunerne supplerer lønnen.

”Det handler om at sænke barriererne, så dem, der ikke kan levere et hundrede procent fra dag ét, stadig kan komme i gang. Også selvom de kun kan levere få timer om ugen i begyndelsen,” siger Jacob Bundsgaard.

Som en sidste prioritet har KL, at hele lovgivningen, der retter sig mod de ledige, kigges igennem. Det handler om at luge ud i det ”ret omfangsrige papirvælde”, som Jacob Bundsgaard mener præger området efter mange år med reformer og lovændringer.

LO: Fokus på revalidering og arbejdsløse indvandrere
Hos den faglige hovedorganisation LO er øget fokus på revalidering et afgørende område. Revalidering er sat i verden for at hjælpe de ledige, der ikke kan varetage deres job af fysiske, psykiske eller sociale årsager, med at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel være gennem uddannelse, arbejdsprøvning eller virksomhedspraktik.

Antallet af ledige på revalidering er faldet kraftigt de senere år. Den udvikling skal vendes, mener LO-sekretær, Ejner K. Holst.

”Det er et af de stærkeste redskaber til at få folk i varig beskæftigelse,” siger han.

Samtidig ønsker fagbevægelsen øget fokus på at få indvandrere i arbejde. Det tema var også centralt i statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Her pegede statsministeren på, at integrationen ikke er lykkedes, og at for mange indvandrere står uden for arbejdsmarkedet.

LO er dog skeptiske over for statsministerens betoning af brugen af nyttejob. I stedet ønsker fagbevægelsen, at en kombination af uddannelse og tilknytning til en virksomhed bliver vejen frem.

Til slut mener LO ikke, at man kan komme uden om at gøre en indsats for de ledige, der er gået fra dagpenge til kontanthjælp. Også selv om det tema politisk set er blevet delvist parkeret hos Dagpengekommissionen, der først skal komme med sine anbefalinger efter næste folketingsvalg.

DA: Tryghed til virksomhederne 
I Dansk Arbejdsgiverforening er man optaget af at styrke kontakten mellem virksomheder og jobcentre. Jobcentrene skal i højere grad tage den ledige i hånden og formidle over for virksomhederne, at de har en person til rådighed. Midlet bør være økonomiske incitamenter, mener chefkonsulent Maria Bille Høeg.

”Det er vigtigt, at jobcentrene har en langt mere synlig økonomisk tilskyndelse til at bruge den virksomhedsrettede indsats aktivt,” siger hun.

I beskæftigelsesreformen er man allerede gået et stykke i den retning. Her har aftalepartierne fjernet driftsrefusionen til kommunerne for de aktiveringskurser, der hører under kategorien vejledning og opkvalificering. Det kan eksempelvis være CV-kurser eller kurser i at skrive ansøgninger.

DA ønsker desuden, at virksomhederne bliver mere ”trygge”, når de ansætter en ledig, der døjer med særlige udfordringer. Organisationen mener for eksempel, at det er nødvendigt med en mere direkte kontaktmulighed til jobcentrene, hvor de kan få svar på konkrete spørgsmål, hvis de eksempelvis har ansat en person med en psykisk lidelse.

Desuden mener DA, at loven om forskelsbehandling bør kigges efter. Arbejdsgiverorganisationen oplever, at virksomheder kommer i klemme i forbindelse med ansættelser af folk med særlige rettigheder, hvis noget er gået skævt, og de derfor ønsker at afskedige den nye medarbejder. Det kan i sidste ende resultere i bøder til virksomhederne, og det koster på appetitten til at gøre en ekstra indsats.

”Det betyder, at virksomhederne er blevet langt mere skeptiske over for at ansætte personer, der ikke er arbejdsmarkedsparate,” siger Maria Bille Høeg, der afviser, at der bliver tale om at forringe de lediges rettigheder. Snarere skal vejledningen i forbindelse med lovgivningen styrkes.

Som en tredje ting vil DA gøre op med kravene til, at en ikke-jobparat ledig skal have været ansat i 12 måneder under de såkaldte ”sociale kapitler”, inden den ledige kan gå over i et specielt fleksjob-forløb kaldet fastholdelsesfleksjob.

Sociale kapitler er de overenskomst- og aftalemæssige rammer, der kan bruges til at fastholde og nyansætte medarbejdere med nedsat erhvervsevne på andre vilkår end den almindelige overenskomst.

Ordningen betyder, at den ledige kan blive på sin gamle arbejdsplads som fleksjobber med tilskud til færre timer om ugen, men kravet om 12 måneders ansættelse under de sociale kapitler betyder, at for få får muligheden, mener DA.

Socialrådgiverne: Værdsæt langsigtede investeringer
Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, mener først og fremmest, at der er behov for at tænke indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate mere langsigtet.

”Investeringspotentialet i de her mennesker skal stå klokkeklart over for kommunerne. Det er vigtigt, at de tør beregne de langsigtede dynamiske effekter af at investere i de her mennesker. Det kan godt være, at det ikke altid giver pote i det første budgetår, men det gør det måske efter tre eller fire år,” siger hun.

Konkret ønsker Socialrådgiverne, at der kommer mere fokus på værktøjer som revalidering, uddannelse og indsats mod eksempelvis stofmisbrug. Problemer, der på lang sigt kan løfte de særlig udsatte ledige, hvis de bliver løst, lyder argumentet.

Desuden mener Majbrit Berlau, at der skal arbejdes med en mere simpel forvaltningsstruktur, hvor der er færre institutioner, der overlapper hinanden i arbejdet med de ledige.

”Vi tror på, at hvis man står over for én borger med komplekse problemstillinger, skal man have én sagsbehandler og kun én handlingsplan,” siger socialrådgiver-formanden.

Majbrit Berlau håber også, at Carsten Koch-udvalgets rapport kan give luft under vingerne til en gennemgang af de eksisterende reformer af blandt andet kontanthjælp og førtidspension.

Her mener formanden særligt, at kontanthjælpsreformen har ramt skævt med for lave ydelser til de unge, der er kommet på den nye uddannelsesydelse.

Carsten Koch-udvalgets arbejde forventes fremlagt i begyndelsen af det nye år.