Debat

Alternativet: Wammens nedværdigende syn på mennesker med handicap gennemsyrer de fleste kommuner

Nicolai Wammens syn på mennesker med handicap er sigende for den måde, de bliver behandlet på i mange kommuner. Her bliver der ofte tyet til de billigste løsninger, der medfører fejl og ankesager, fordi kommunernes økonomi er presset, skriver Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.

Da finansminister Nicolai Wammen præsenterede finanslovsforslaget, gav han indirekte mennesker med handicap skylden for de mange besparelser i kommunerne, skriver Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.
Da finansminister Nicolai Wammen præsenterede finanslovsforslaget, gav han indirekte mennesker med handicap skylden for de mange besparelser i kommunerne, skriver Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I fredags gav finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde det specialiserede socialområde (læs: mennesker med handicap) skylden for de mange besparelser i kommunerne, hvilket efterfølgende har givet anledning til en større modstand, der er blevet døbt ’#Undskyldvierher’.

En modstand, der er startet af mennesker, der hele deres liv har siddet fast i et system, der ikke anerkender dem som en ressource, men som en udgift. I stedet for at få de rettigheder, som de i vores velfærdsstat har krav på, bliver de nu brugt som skydeskive for kommunernes forringelser på andre velfærdsområder.

I stedet for at få de rettigheder, som de har krav på, bliver mennesker med handicap nu brugt som skydeskive for kommunernes forringelser på andre velfærdsområder

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Handicapordfører

Wammens udtalelser har givet mig en ekstra anledning til at reflektere mere over det syn, som vores system og kommuner har på mennesker med handicap.

Interessekonflikt i kommunerne

I dag ligger handicapområdet og socialpsykiatrien i kommunerne, som både står for at bevilge hjælpen, udføre hjælpen og betale for hjælpen til deres borgere. Det må siges generelt at være et problem i sig selv, at alle tre hatte er pålagt den samme myndighed.

I praksis er det endnu værre, for retssikkerheden er lav, og hjælpen er i den grad svær at få.

Når kommunerne skal bevilge den hjælp, de selv skal betale for, ja så opstår der ret beset en form for interessekonflikt. For kommunerne er under et økonomisk pres. Både på grund af serviceloftet, der forhindrer de kommuner, som har penge, i at bruge dem, men også fordi udgifterne til det specialiserede socialområdet er stigende, endda mere, end man havde forventet.

Kommunernes interessekonflikt betyder også, at der er mange familier og mennesker med handicap, som ikke får den hjælp de har krav på inden for rimelig tid. Det kan have den
konsekvens, at nogle familier mister deres indkomst eller må gå fra hus og hjem, fordi de er nødsaget til at gå hjemme med deres børn, fordi de ikke får den rette hjælp fra kommunerne.

En begrundelse for nogle kommuners manglende hjælp til mennesker med handicap kan måske findes i, at kommunerne sparer penge ved at træffe ulovlige afgørelser når det kommer til at bevilge og/eller fratage mennesker med handicap deres retmæssige hjælp, hvilket Embedsværket for Advokatsamfundet udarbejde en rapport om i 2020.

Jeg kan frygte, at kommunernes stramme økonomi og hårde besparelser kun bidrager til problemerne på handicapområdet, og at dette økonomiske pres skaber et syn på mennesker med handicap, hvor man i stedet for at se dem som en ressource og en ligeværdig del af samfundet, ser dem som en udgift, der skal holdes nede.

Et syn, der ikke er en velfærdsstat værdigt.

Kommunens interesse i at holde udgifterne nede resulterer i, at det bliver de billigste løsninger, der vælges, frem for de rigtige løsninger til borgerens behov. Det ender ofte i, at der begås fejl. Hos Ankestyrelsen omgøres mere end hver tredje af kommunernes afgørelser. For mig at se er det helt absolut grotesk. Vi har brug for at forebygge, at kommunerne begår fejl, og at omgørelser hos Ankestyrelsen ikke er en nødvendighed.

Når kommunerne skal bevilge den hjælp, de selv skal betale for, ja så opstår der ret beset en form for interessekonflikt

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Handicapordfører

Svækket retssikkerhed

Borgernes retssikkerhed er altså svækket, og det er ikke blot økonomien og kommunernes ringe service, der svækker retssikkerheden. Kommunerne har også magten, når det kommer til ankesager hos Ankestyrelsen eller Ombudsmanden, for her er det kommunen, der bestemmer, hvilke dokumenter der skal belyses i sagen.

Men også ved domstolene i dag er borgernes retssikkerhed svækket, for domstolene er forudindtagede og har en tendens til at tro, at kommunernes fageksperter ved bedre.

Hvis vi skal styrke borgernes og især mennesker med handicaps retssikkerhed, skal vi altså have et andet system. Et system, hvor kommunernes incitament ikke hviler på økonomi, men på at skabe det bedste liv for deres borgere.

Derfor bør vi kigge på, om det skal være kommunernes opgave både at bevilge og betale for den hjælp, som borgerne har ret til. Men vi bør også oprette en forvaltningsdomstol, som kan afprøve skøn, oplyse sager og har både tilsynsret og -pligt. Her kan borgerne få en fri og gratis proces og få omgjort deres sager, hvis kommunen har truffet en forkert afgørelse.

Det vil give borgerne retssikkerheden tilbage. Og vi må og skal sætte mennesker over systemet, når vi lovgiver.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen

MF (ALT), (suppleant for Torsten Gejl)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00