Alternativet: Wammens nedværdigende syn på mennesker med handicap gennemsyrer de fleste kommuner

En begrundelse for nogle kommuners manglende hjælp til mennesker med handicap kan måske findes i, at kommunerne sparer penge ved at træffe ulovlige afgørelser når det kommer til at bevilge og/eller fratage mennesker med handicap deres retmæssige hjælp, hvilket Embedsværket for Advokatsamfundet udarbejde en rapport om i 2020.

Jeg kan frygte, at kommunernes stramme økonomi og hårde besparelser kun bidrager til problemerne på handicapområdet, og at dette økonomiske pres skaber et syn på mennesker med handicap, hvor man i stedet for at se dem som en ressource og en ligeværdig del af samfundet, ser dem som en udgift, der skal holdes nede.

Et syn, der ikke er en velfærdsstat værdigt.

Kommunens interesse i at holde udgifterne nede resulterer i, at det bliver de billigste løsninger, der vælges, frem for de rigtige løsninger til borgerens behov. Det ender ofte i, at der begås fejl. Hos Ankestyrelsen omgøres mere end hver tredje af kommunernes afgørelser. For mig at se er det helt absolut grotesk. Vi har brug for at forebygge, at kommunerne begår fejl, og at omgørelser hos Ankestyrelsen ikke er en nødvendighed.

Når kommunerne skal bevilge den hjælp, de selv skal betale for, ja så opstår der ret beset en form for interessekonflikt

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Handicapordfører

Svækket retssikkerhed

Borgernes retssikkerhed er altså svækket, og det er ikke blot økonomien og kommunernes ringe service, der svækker retssikkerheden. Kommunerne har også magten, når det kommer til ankesager hos Ankestyrelsen eller Ombudsmanden, for her er det kommunen, der bestemmer, hvilke dokumenter der skal belyses i sagen.

Men også ved domstolene i dag er borgernes retssikkerhed svækket, for domstolene er forudindtagede og har en tendens til at tro, at kommunernes fageksperter ved bedre.

Hvis vi skal styrke borgernes og især mennesker med handicaps retssikkerhed, skal vi altså have et andet system. Et system, hvor kommunernes incitament ikke hviler på økonomi, men på at skabe det bedste liv for deres borgere.

Derfor bør vi kigge på, om det skal være kommunernes opgave både at bevilge og betale for den hjælp, som borgerne har ret til. Men vi bør også oprette en forvaltningsdomstol, som kan afprøve skøn, oplyse sager og har både tilsynsret og -pligt. Her kan borgerne få en fri og gratis proces og få omgjort deres sager, hvis kommunen har truffet en forkert afgørelse.

Det vil give borgerne retssikkerheden tilbage. Og vi må og skal sætte mennesker over systemet, når vi lovgiver.