Dansk Erhverv: Socialtilsynet fejler – det skaber retsløse tilstande i vores velfærdssamfund

Socialtilsynet er kørt af sporet, og det giver urimelige systemfejl på socialområdet. Private aktørers retsstilling skal forbedres, og der skal sikres transparens i tilsynssagerne, skriver Tony Bech, der er branchedirektør i Dansk Erhverv.

Socialtilsynets genstandsfelt spænder for bredt, og det betyder, at omsorg bliver taget fra borgeren og går til unødvendige skrivebordsøvelser, skriver Tony Bech, der er branchedirektør i Dansk Erhverv. <i>(Arkivfoto)</i> — Socialtilsynets genstandsfelt spænder for bredt, og det betyder, at omsorg bliver taget fra borgeren og går til unødvendige skrivebordsøvelser, skriver Tony Bech, der er branchedirektør i Dansk Erhverv. *(Arkivfoto)*Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Tony Bech

Branchedirektør for velfærd og samfund, Dansk Erhverv

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gennem den seneste tid har der været megen diskussion af, hvordan vi skaber de bedst mulige tilsyn i Velfærdsdanmark, som ikke drukner i kontrol og dokumentation. På socialområdet er et stærkt socialtilsyn afgørende for at sikre kvaliteten i de mange specialiserede indsatser for børn, unge og voksne.

Derfor er Dansk Erhverv stærkt bekymret over de meldinger, vi får fra vores medlemmer på området. Socialtilsynet fungerer ikke godt nok – og samtidig er det så tungt at håndtere for de ikke-offentlige tilbud på området, at det i sig selv kraftigt bidrager til at øge udgifterne.

Virksomhederne oplever, at de ikke får en reel høring, hvor tilsynene går i dialog og er villige til at rette fejl, som det ellers er beskrevet i det lovforberedende arbejde. Det er helt afgørende, at der er denne sikkerhed for, at virksomhederne bliver partshørt.

Formålet med høringsprocessen bliver tilsidesat

En ny afgørelse fra Ankestyrelsen har netop udtalt, at en beslutning om ikke at træffe afgørelse om sanktion er afgørelsesvirksomhed - dermed er der altså krav om, at tilbuddene bliver reelt partshørt med den styrkede retssikkerhed, som det indebærer for tilbuddene. En partsstatus, som tilbuddene ikke har haft, siden Socialtilsynet blev indført i 2014.

Når Socialtilsynet ikke udviser lydhørhed til at rette faglige og faktuelle fejl, tilsidesætter tilsynet formålet med høringsprocessen.
Tony Bech
Branchedirektør for Velfærd & Samfund, Dansk Erhverv

Når socialtilsynene har skrevet deres tilsynsrapport og fortaget deres vurderinger, har de siden 2014 fejlagtigt udarbejdet deres ikke-sanktionspåtegnede tilsynsvurderinger som ”faktisk forvaltningsvirksomhed”. Det er ikke, som de rettelig burde være som ”afgørelsessager”. Det betyder, at tilbuddenes parts- og klagerettigheder ikke er blevet overholdt, og at de sociale tilbud ikke har haft mulighed for retmæssigt at få fremlagt begrundelsesgrundlaget for vurderingerne.

Juraen taler dog sit tydelige sprog i forarbejdet til lovgivningen, hvoraf det fremgår, at der skal sikres den nødvendige dialog om en tilsynsrapport. Det fremgår klart, at udkastene skal sendes i faglig høring hos det enkelte botilbud, og at Socialtilsynet skal vurdere, om det giver anledning til ændringer i tilsynsrapporterne.

Når Socialtilsynet ikke udviser lydhørhed til at rette faglige og faktuelle fejl, tilsidesætter tilsynet formålet med denne høringsproces. Desværre må vi konstatere, at mange af de tilsynsrapporter, der er blevet offentliggjort, af samme grund er fulde af mangler.

Socialtilsynets genstandsfelt er alt for bredt

Tilsynets genstandsfelt er derudover blevet urimelig bredt. På det specialiserede socialområde oplever private velfærdsaktører et socialtilsyn, der ikke er klædt på til opgaven, og samtidig navigerer i et retsløst rum uden tydelige rammer. De tilsynsførende er i høj grad overladt til egne fortolkninger, hvor tilbuddenes ansatte ikke ved, hvad de bliver vurderet på baggrund af.

Læs også

Kritik af ny kontanthjælpsaftale: Flere børn risikerer at vokse op i familier med færre penge

Det er ikke rimeligt over for socialtilsynene og aktørerne på socialområdet, og det er slet ikke rimeligt for borgerne. Socialtilsynet er jo netop sat i verden for at skabe sikkerhed. Den systemfejl er vi nødt til at handle på. Det er ødelæggende for det nødvendige velfærdssamspil i Danmark.

Det er også urimeligt over for samfundsøkonomien, når der bliver stillet kafkaske krav fra et tilsyn, der fordyrer og forhaler en social indsats. Det er samtidigt også urimeligt over for borgere i vores samfund, der får vanskeligt ved at skabe sig et retvisende overblik over tilbudsområdet, når en tilsynsrapport giver vurderinger, der ikke baserer sig på et retvisende grundlag.

Området mangler en central vejledning

I starten af 2022 blev blandt andet bo- og opholdssteder, dagbehandling, forsorgshjem, krisecentre, alkohol- og misbrugsbehandlingssteder præsenteret for en lovændring i Socialtilsynet. En del af formålet var at forstærke det økonomiske tilsyn for selvejende og private tilbud. Det lød som et positivt tiltag, der skulle være med til at øge gennemsigtigheden i pris såvel som kvalitet.

Den mangelfulde vejledning og metode betyder spild af ressourcer, og omsorg bliver taget fra borgeren og går til unødvendige skrivebordsøvelser.
Tony Bech
Branchedirektør for Velfærd & Samfund, Dansk Erhverv

Snart to år senere står disse centrale velfærdsaktører på socialområdet stadig tilbage i mørket. For den centrale vejledning til de nye regler for Socialtilsynet er stadig ikke kommet. Det skaber retsløse tilstande i vores velfærdssamfund, og det er dybt problematisk, at der ikke er udarbejdet en vejledning på området.

Den mangelfulde vejledning og metode betyder spild af ressourcer, og omsorg bliver taget fra borgeren og går til unødvendige skrivebordsøvelser. Uden vejledning står de tilsynsførende og medarbejdere på velfærdstilbuddene tilbage i en umulig situation. For uden vejledning til at udfylde rammerne for særligt det økonomiske tilsyn, er disse centrale indsatser overladt til skiftende og ofte vilkårlige tolkninger.

Velfærden skal tilbage på sporet

I Dansk Erhverv råber vi nu højt, så vi får gjort opmærksom på den manglende retssikkerhed i forbindelse med socialtilsynet.

For det første skal virksomhedernes retsstilling forbedres, så der sker en reel partshøring, hvor tilsynet går i dialog og lytter til indvendinger, når der udarbejdes tilsynsrapporter.

Vi skal også have den sunde fornuft tilbage, så vi fører tilsyn med det rigtige og ikke accepterer den helt urimelige bredde i genstandsfeltet for Socialtilsynet.

Læs også

FOA: Sænk andelen af vikarer på socialområdet i kommuner og regioner

Vi bliver nødt til at sikre transparens i tilsynssagerne fra Socialtilsynet. Der er brug for en vejledning, der lige nu mangler. Vejledningen skal understøtte de tilsynsførendes vurdering og sikre en ensretning for særligt den økonomiske del af tilsynet. Og den skal komme nu. Lige nu famler en central del af vores velfærd i blinde.

Man kan jo kun gisne om, hvor meget det har kostet socialområdet i misforstået administration, bureaukrati, fejlvurderinger og fejlinvesteringer og hvor mange af de ressourcer, der kunne være brugt på borgerne. Private aktører løfter store opgaver på det specialiserede socialområde, men oplever i stedet at være prygelknabe som udgiftsdrivende for den kommunale økonomi uden et nuanceret datagrundlag til at bakke påstandene op med.

Det er ikke rimeligt. Lad os få velfærden tilbage på sporet.

Politik har aldrig været vigtigere