Dansk Selskab for Folkesundhed: Ensomhed bliver ofte fejlagtigt personliggjort

DEBAT: Ensomhed er et overset folkesundhedsproblem, og der er brug for en større indsats på området – også efter coronakrisen, skriver formanden for Dansk Selskab for Folkesundhed. 

Af Ulla Toft
Formand, Dansk selskab for folkesundhed

Også inden coronakrisen var ensomheden i samfundet stærkt stigende, og situationen i øjeblikket har med stor sandsynlighed bidraget til en yderligere stigning i andelen af svært ensomme.

Med coronakrisen og nedlukning af samfundet er ensomhed blevet et åbenlyst og aktualiseret problem – ikke mindst blandt de mest sårbare borgere.

Svær ensomhed har store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og sundhed. Men den udbredte ensomhed har også store konsekvenser og omkostninger for samfundet.

Dansk selskab for folkesundhed mener derfor, at der er brug for en langt større indsats på dette område ikke bare under coronakrisen, men også fremadrettet.

Antallet af ensomme er samfundsskabt
Ensomhed, målt som en følelse af at være uønsket alene, er årsag til flere indlæggelser, ekstra lægekontakter, sygefravær, forkortet levetid og udgifter til behandling, pleje og tabt produktion.

Hvert år betyder det ifølge Sundhedsstyrelsen en samlet udgift på cirka 10 milliarder.

Ensomme har markant højere dødelighed. Der dør 770 flere danskere årligt blandt ensomme end blandt dem, der ikke føler sig ensomme. Det svarer til to om dagen.

Ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og metabolisk syndrom. Ensomhed giver desuden større risiko for depression, angst og eksempelvis alzheimers. Samtidig er ensomhed tabuiseret og skjult og derfor svært at bryde.

Selvom stigningen i antallet af ensomme er samfundsskabt, bliver årsagen til ensomhed ofte personliggjort, og dermed bliver det også den enkeltes eget ansvar at bryde.

Hvis den negative udvikling skal brydes, kræver det, at vi som samfund prioriterer en bedre forebyggelse af ensomhed.

Skilsmisse øger risikoen for ensomhed
Desværre kender vi ikke de præcise årsager til den generelle stigning i antallet af ensomme i Danmark, men vi kender nogle af de vigtige risikofaktorer. 

Vi ved at mobning i barn- og ungdom har langvarige konsekvenser ind i voksenlivet – blandt andet risikoen for ensomhed både som barn og voksen.

En anden væsentlig faktor er tilknytning til arbejdsmarkedet, som har stor betydning for forekomsten af ensomhed blandt voksne. Sammenlignet med folk i arbejde har arbejdsløse 3,5 gange større risiko for at være ensomme, mens førtidspensionisterne har hele 5 gange større risiko for at være ensomme

Derudover er samlivsstatus en væsentlig faktor. At blive skilt eller miste sin ægtefælle udgør en risiko for svær ensomhed. Og det har stor betydning, om man lever sammen med en partner eller bor alene.

Voksne, der bor alene med børn har 2,3 gange større risiko for at være ensomme, sammenlignet med voksne, der bor med en partner. Samtidig har voksne, der bor alene uden børn, 3 gange større risiko for at være ensomme. 

Tværgående indsats er nødvendig
Selvom der allerede er sat flere mere eller mindre vellykkede initiativer i søen med det formål at bryde den stigende ensomhed, så er enkeltstående indsatser ikke nok.

Hvis det skal lykkes at vende udviklingen og mindske antallet af ensomme i vores land, er der brug for en integreret, samlet og tværgående indsats til forebyggelse af ensomhed i befolkningen. 

Dansk selskab for folkesundhed mener herunder, at følgende bør prioriteres:

  • Forebyggelse af svær ensomhed bør være en integreret del af nationale og lokale sundhedspolitikker.
  • Der eksisterer myter og tabuisering af ensomhed. For at nedbryde disse er der brug for målrettede informationsindsatser og kampagner. 
  • Indsatser bør målrettes specifikke grupper og tage højde for, at risikofaktorerne for ensomhed varierer mellem livsfaser og målgrupper.
  • Konkret er der udviklet effektive forebyggende indsatser på området og alle daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser bør forholde sig til mental sundhed og herunder have anti-mobbeprogrammer som en del af de lokale politikker.
  • Vi mangler viden om årsager til udvikling af langvarig ensomhed. Ligeledes mangler der viden om, hvilke indsatser der er effektive til dels at forebygge og dels at afhjælpe ensomhed i forskellige livsfaser. Derfor er der behov for, at forskning på området prioriteres. 

Der er behov for handling nu 
Alt i alt er der behov for en koordineret indsats på tværs af forskellige politiske områder og på tværs af sektorer.

Ensomhed har konsekvenser og skal tænkes ind i alle områder herunder sundheds- beskæftigelses-, social-, og uddannelsesområdet.

For at det skal lykkes, er der brug for handling, og regeringen bør gå forrest i et forpligtende partnerskab med kommuner, regioner, NGO’er og det private erhvervsliv.

Indsatsen kan ikke vente – der er behov for handling nu.

Forrige artikel Bedre Psykiatri: Ansvaret for udsatte borgere bør flyttes til regionerne Bedre Psykiatri: Ansvaret for udsatte borgere bør flyttes til regionerne Næste artikel Debat: Giv de unge noget at se frem til Debat: Giv de unge noget at se frem til