Den kollapsede psykiatri er en katastrofe for førtidspensionister med psykisk sygdom

Der er netop kommet tal på, at flere unge mellem 18-39 år modtager en førtidspension, selvom det er stik imod de politiske ambitioner. Selv mener beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det handler om en tiltagende mistrivsel. Jeg kender selv til flere unge mennesker der har fået tilkendt en førtidspension, og for dem har det været en midlertidig lykke.

Her er tale om mennesker med komplekse psykiske problemer, som på det pågældende tidspunkt har meget svært ved overskue egen eksistens, og som i grunden bare gerne vil have ro. Ro fra at være i et stigmatiserende beskæftigelsescirkus (her taler jeg af egen erfaring), hvor man hurtigt kan føle sig magtesløs og jaget rundt.

De flere tilkendte førtidspensioner er et udtryk for, at flere sagsbehandlere bruger deres faglighed frem for blindt at følge en lovgivning, der rammer mennesker, der er meget syge, meget hårdt

Kasper Jensen

Ikke nødvendigvis fordi ansatte i jobcenteret er onde og modbydelige mennesker, men fordi man godt ved selv, at efter samtlige objektive målparametre går det ikke skidegodt med eget liv, når man må booke en tid på jobcenteret.

Indrømmet: De fortællinger, der har været om terminale kræftpatienter, der skulle tvinges i aktivering eller afklaringsforløb, eller mennesker med en psykisk sygdom, der lander i en håbløs cirkel og får det dårligere, for til sidst at knække sammen, er ekstrem dårlig reklame. Men de sager beviser også en selvstændig pointe om et system, der mangler værdighed, når det er åbenlyst, at syge mennesker jagtes rundt.

Jeg synes ikke det i sig selv er positivt, at flere får tilkendt en førtidspension – for der ligger altid et hårdt liv forud for, at en førtidspension bliver tilkendt. Men jeg ser det som et udtryk for, at flere sagsbehandlere bruger deres faglighed frem for blindt at følge en lovgivning, der rammer mennesker, der er meget syge, meget hårdt, når der skal tilkendes en førtidspension. Og det er et rart skifte. At skiftet har en ulykkelig årsag, gør mig derimod lige dele ked og rasende.

Samtidig behøver en førtidspension heller ikke at være en evig knock-out fra arbejdsmarkedet. En førtidspension kan skabe det fundament af ro, der skal til, for at en psykiatrisk behandling kan virke – og på et længere perspektiv måske resultere i en deltidsansættelse i et løntilskud.

Og nu kommer vi til min kæphest, og hvad der er den kausale følge fra Ane Halsboe-Jørgensens kobling til øget mistrivsel: Hvad nytter det at behandle folk for en psykisk diagnose, hvis de behandlingstilbud, der er til rådighed, efterhånden er mere af navn end af gavn?

Det, som Ane Halsboe-Jørgensen kalder for mistrivsel, er mennesker, der på trods af psykiske diagnoser og et behov for intensiv behandling, bliver overladt med en behandling, der ikke dækker behovet.

Det bliver et problem i jobcenteret, hvor borgere med psykiske diagnoser på ingen måde rykker over i at være jobparate eller klar til uddannelse – og hvordan skulle de også det, når den behandling, de modtager, ikke er omfangsrig nok?

Hvad nytter det at behandle folk for en psykisk diagnose, hvis de behandlingstilbud, der er til rådighed, efterhånden er mere af navn end af gavn?

Kasper Jensen

I så fald bliver førtidspensionen varig, for de underliggende psykiske problemer bliver ikke behandlet eller lindret. Og det er den psykiatri, som vi står med i dag.

Regeringen kom med et udspil til finansloven i sidste uge, hvor et af de mest idiotiske tiltag var at stoppe med den bevilling, som Livslinien modtager, der gør det muligt at have åbent om natten.

Besparelse: Under otte millioner kroner. Konsekvens: Flere ulykkelige mennesker, der ikke får den rette hjælp, muligvis skal indlægges (hvilket hurtigt koster mere end 8 millioner kroner nationalt), og i sidste ende flere selvmord.

Jeg må indrømme, at jeg var vred og arrig over en så tåbelig politisk prioritering. Jeg håber, at det bliver lavet om – og at Livslinien kunne modtage en større bevilling, så de kan følge med den vækst i efterspørgsel, som de har oplevet over de sidste år.