DH: Mennesker med handicap er ofrene, når kommunerne underbudgetterer

Er det en overraskelse, at bukserne ikke holder, hvis de er tre størrelser for små? 

Nej, men det er desværre historien om handicapområdet.

De seneste år har vi set, at kommunerne bredt set planlægger mindre budgetter på handicapområdet, end man har brugt det foregående år. 

Og heller ikke i 2021 bliver det til et opgør med det mønster. I 2020-priser har kommunerne budgetteret med cirka 330 millioner kroner mindre for 2021, end man brugte året før.

Torsdag offentliggjorde Danmarks Statistik de kommunale regnskabstal over forbruget på de paragraffer der udgør ”voksenhandicapområdet” for 2020.

Pilen peger også på politikerne på Christiansborg. Både for at sikre at der er tilstrækkelig økonomi i velfærdskasserne, og til at skabe nogle bedre rammer for at bukserne kan holde.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Og de viser, at nu er vi her igen. Over de kommende måneder vil det begynde at pible frem med historier om, at forskellige kommuner er nødt til at iværksætte spareplaner på handicapområdet, fordi pengene ikke rækker.

Som eksempel kan man se på Esbjerg. I 2019 beskrev Jyske Vestkysten at ”handicapområdet vælter kommunekassen”. Og ser man på tallene for 2020, er det samme sket; Esbjerg kommune havde afsat cirka 560 millioner kroner til handicapområdet, men brugte næsten 625 millioner kroner. 

Alligevel er budgettet for 2021 stort set det samme som i 2020, men blot justeret for den almindelige løn- og prisudvikling på området.

Økonomiske hensyn vejer tungest
Her er jeg nødt til at spørge: Kan det virkelig komme som en overraskelse, at pengene ikke slår til, når kommunerne afsætter mindre til området, end man lige har brugt? Nej. Bukserne sprænger, hvis de ikke er store nok.

Det rammer vores medlemmer i handicaporganisationerne, når budgetterne ikke holder, og skruen skal strammes. Manglende hjælp og støtte går direkte ud over den enkelte borgers livskvalitet, og udsigten til endnu en sparerunde kan vække en angst i de fleste, der er afhængig af fællesskabets hjælp. 

I en undersøgelse blandt mennesker med handicap tidligere på året svarede mere end fire ud af ti, at de oplever, at økonomiske hensyn vejer tungere end faglige hensyn.

Derfor er kommunerne simpelthen nødt til at lave mere realistiske budgetter for området.

Men pilen peger også på politikerne på Christiansborg. Både for at sikre at der er tilstrækkelig økonomi i velfærdskasserne, og til at skabe nogle bedre rammer for at bukserne kan holde.

Spørgsmålet er, om kommunerne skal bære så stor en del af udgifterne til handicapområdet? I udligningsreformen fra sidste år blev refusionsreglerne for dyre enkeltsager justeret, så staten refunderer mere. 

Det er et skridt i den rigtige retning, men der er brug for en mere omfattede reform af finansieringen af handicapområdet, hvis borgerens behov, og ikke økonomien, skal være den afgørende faktor i forhold til, hvilket hjælp man kan få, når man har et handicap.