Debat

EL: Der er brug for en grundlæggende reform af handicapområdet

Alt for mange mennesker med handicap får i dag ikke den hjælp, de har behov for. Sådan kan det ikke fortsætte. Der er brug for en grundlæggende reform af handicapområdet, skriver Jakob Sølvhøj.

Kommunernes forvaltning af handicapområdet er simpelthen ikke god nok, skriver Jakob Sølvhøj. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)<br>
Kommunernes forvaltning af handicapområdet er simpelthen ikke god nok, skriver Jakob Sølvhøj. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et samfund, der ønsker at kalde sig et velfærdssamfund, må mennesker med handicap ikke være i tvivl om, at de kan få den støtte og hjælp, der skal til for at leve et liv på lige fod med andre.

Borgerne skal kunne være trygge ved, at samfundet træder til og sikrer, at en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bliver en uoverstigelig barriere for at leve et godt liv. Sådan er det desværre ikke i Danmark i dag.

Alt for mange mennesker med handicaphjælp får ikke den støtte og hjælp, de har behov for. En opgørelse over klagesager fra Ankestyrelsen for 2020, viser blandt andet at mere end halvdelen af alle kommunale afgørelser på børnehandicapområdet blev omgjort. 

Reformen må indeholde en gentænkning af den offentlige opgavefordeling, så kommunerne ikke længere får det fulde finansierings- og myndighedsansvar for området.

Jakob Sølvhøj (EL)
Handicapordfører

Det er helt uantageligt, og desværre vidner praksisundersøgelser fra samme styrelse om, at der er også er svimlende mange fejl i de sagsafgørelser, som borgerne ikke klager over.

Kommunerne har ikke magtet opgaven
Kommunernes forvaltning af handicapområdet er simpelthen ikke god nok, og vi har vidst det længe. 

Det vil ganske vist være urimeligt at slå alle kommuner over en kam. Nogle har løst opgaven bedre end andre, men samlet set har kommunerne ikke magtet at løse alle de opgaver på handicapområdet, som de overtog fra de gamle amter, da kommunalreformen trådte i kraft 1.januar 2007.

I det stor flertal af kommunerne har det været vanskeligt at opbygge en tilstrækkelig faglighed på et område, hvor stor kompleksitet og mange sjældent forekomne funktionsnedsættelser stiller krav til høj ekspertise, der ikke kan rummes i en lille sagsbehandlingsenhed. 

Samtidig har det massive pres på kommunernes økonomi haft sin virkning og fristet kommunerne til en grænsesøgende sagsbehandling, hvor lovens grænser konstant prøves af i jagten på besparelser.

En reform af handicapområdet må indeholde strukturelle ændringer, der blandt andet gør op med kommunernes visitationsmonopol, men en flytning af opgaver til regionerne eller staten gør det ikke alene.

Opgør med markedsstyringen
Handicapområdets udfordringer er langt fra bare at være et strukturspørgsmål. De er i allerhøjeste grad økonomisk betinget. Der er brug for at øge bevillingerne til området og for en omlægning af hele den finansielle styringsmodel.

I dag hviler områdets økonomi stort set alene på kommunerne, der må agere i en markedsstyret tilbudsstruktur. Pladser på døgn- og dagtilbud købes og sælges på et marked, hvor kommunerne ikke bare handler med i hinanden, men også med de mange private aktører.

Som det er på markeder, spiller prisen en meget afgørende rolle, og det er i den grad med til at forskyde fokus fra de faglige vurderinger af borgernes behov til et alt for dominerende hensyn til den kommunale økonomi. 

Det er efter alt at dømme for mange kommuner blevet så vigtigt at fylde tomme pladser op i egne tilbud, at det hyppigt sker på bekostning af at give det rette specialiserede tilbud til borgerne.

Dermed har markedsmodellen været en drivkraft i en afspecialisering af området, hvor højt specialiserede tilbud har måtte dreje nøglen om. Sådan kan det ikke fortsætte.

Der skal grundlæggende forandringer til
Det er ikke bare småjusteringer og tidsbegrænsede projekter, der skal til for at løfte handicapområdet ud af de store problemer, der desværre præger området. Der er brug for helt grundlæggende forandringer, som kræver mange forskellige initiativer.

Et vigtigt omdrejningspunkt i en kommende reform må være en specialeplanlægning, der kan sikre, at ingen borgere med handicap må nøjes med standardløsninger, men får den specialiserede støtte og hjælp, der bedst kompenserer for deres funktionsnedsættelse. 

Der må samtidig ske en styrkelse af en landsdækkende vidensopbygning og distribution af viden til myndigheder og tilbud. Arbejdet med at udforme en model for specialeplanlægning er allerede i fuld gang.

Reformen må indeholde en gentænkning af den offentlige opgavefordeling, så kommunerne ikke længere får det fulde finansierings- og myndighedsansvar for området. 

Den igangværende evaluering skal være med til at gøre os klogere på, hvor snitfladerne skal være, men et umiddelbart bud skal være, at regionerne skal spille en langt større rolle i forhold til visitationen og i driften af tilbud på det højt specialiserede område.

Der skal tilføres flere penge til området, og en omlægning af hele den finansielle styringsmodel må være et centralt element i en kommende reform. Pladser på dag- og døgntilbud og andre former for støtte og hjælp skal ikke handles på et marked, og udgifterne til området skal finansieres på en rimelig og solidarisk måde, hvor staten spiller en langt stærkere rolle.

Forbedret retssikkerhed
Afgørende for reformens succes bliver det, at der sker et markant løft af retssikkerheden. 

Det er i sagens natur ikke nok at ændre på love og regler, hvis de ikke overholdes. Derfor må en reform af handicapområdet gå hånd i hånd med en retssikkerhedsreform, der sikrer, at borgere med handicap får den hjælp, de har behov for. Vel at mærke ikke efter lange opslidende klageforløb, men som den absolutte hovedregel første gang.

Socialministeren har gjort det til en fast bestanddel af sin kommunikation om handicapområdet, at borgere med handicap ikke skal opleve det som en kamp at få hjælp. Det er tid til en reform, der sikrer, at det løfte også føres ud i livet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00