DF: Det skal være slut med uværdige stopursmetoder

Der sker alt for mange fejl på handicapområdet.

Hvis en borger med handicap flytter fra sin kommune, kan han eller hun ikke være sikker på, at hjælpemidlet følger med.

Stopursmetoder, bedre kendt under termen tidstyranni, hvor kommunen nærmest giver sig selv lov til at flytte ind hos borgere med handicap, så de kan våge over dem og tjekke, at de ikke lyver om, hvilken hjælp de har behov for.

Det kan ikke være rigtigt, at borgere med handicap kun kan få løst deres problemer med kommunen, bostedet eller en tredje spiller på området, hvis deres sag kommer frem i medierne.

Karina Adsbøl (DF)
Socialordfører

I Dansk Folkeparti har vi ud over de to ovenstående eksempler rejst mange problematikker på handicapområdet for social- og ældreminister Astrid Krag og hendes forgængere. 

Vi vil have stoppet uværdige stopursmetoder, og vi vil bringe værdigheden tilbage på handicapområdet, men ministeren er åbenbart ikke klar på handling.

Jeg forstår ikke hvorfor.

For mig er det tydeligt at se, at forholdene for borgere med handicap i Danmark ikke er gode nok. Det er på tide, at folk erkender det, og er der tvivlere tilbage, vil jeg foreslå, at man læser et par af de utallige artikler og hjerteskærende indlæg om svigt, grove fejl og manglende omsorg og empati på handicapområdet.

Ikke alle historier når medierne
I februar kunne vi læse om Nadia fra Lejre, der gik en hel måned på et brækket ben og med store smerter, fordi hendes bosted ikke opdagede det. 

Jeg foreslog ministeren en redegørelse, og det har hun heldigvis valgt at gå videre med, så Nadia og hendes forældre forhåbentlig kan få svar på, hvordan det kunne gå så galt.

Men for hver sag, der kommer frem i medierne, frygter jeg, at virkeligheden gemmer på langt flere. Hvor mange sager når ikke mediernes søgelys? Mange har ikke ressourcerne til at klage, og nogle har ikke ressourcestærke pårørend, hvad med dem?

Det kan jo ikke passe, at man skal kende en jurist, når nu kommunen har vejledningsforpligtigelsen over for borgerne. Ifølge retssikkerhedsloven skal man kigge på hele lovkomplekset. Det kan ikke være rigtigt, at borgere med handicap kun kan få løst deres problemer med kommunen, bostedet eller en tredje spiller på området, hvis deres sag kommer frem i medierne.

Hvad siger det ikke om retssikkerheden på handicapområdet? "Din klage nåede ikke medierne, så desværre, du må finde dig i at blive svigtet"?

Hjælpemidler skal følge borger
I Dansk Folkeparti har vi gentagne gange rejst forslag til forbedringer af retssikkerheden på handicapområdet. 

Jeg kan nævne vores forslag om opsættende virkning, så borgere ikke mister deres hjælp, mens klagesagen kører, og vores forslag om kompensation, så borgere, der får medhold i Ankestyrelsen, får et plaster på såret. 

Det kunne forhåbentlig også skabe incitament hos kommunerne til at træffe den rigtige beslutning i første omgang, fordi det pludselig ikke længere ville være så omkostningsfrit at lave fejl, som det er i dag.

Vi har også foreslået, at hjælpemidler skal følge borgerne. Jeg ville ønske, at forslaget var unødvendigt, men realiteten er, at borgere med handicap kan fratages det hjælpemiddel, de ellers er blevet godkendt til, hvis de flytter kommune.