Debat

KL: Kritik af BPA-ordning bør rettes mod Folketinget, ikke os

BPA-ordningen er en vigtig og betydningsfuld ordning for mange mennesker med handicap. Derfor er det ærgerligt, at kommunerne beskyldes for ikke at tilbyde tilstrækkelig hjælp, når de følger de love, der er vedtaget i Folketinget, skriver Ulrik Wilbek.

BPA-reglerne om, hvornår der kan bevilges rådighedstimer, bør præciseres, skriver Ulrik Wilbek. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix)
BPA-reglerne om, hvornår der kan bevilges rådighedstimer, bør præciseres, skriver Ulrik Wilbek. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix)
Ulrik Wilbek
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et debatindlæg 23. februar på Altinget skriver BPA-netværket, at handicaphjælpeordningen er under et massivt pres i kommunerne, og at problemerne udspringer af kommunernes pressede økonomi og en dårlig forståelse for, hvor vigtig og betydningsfuld hjælpeordningen er for de mennesker, der har behovet.

BPA-netværket peger på tre konkrete problemer, de mener bør løses:

1) Når en BPA-borger bliver indlagt på sygehuset, kan kommunens bevilgede hjælp ikke medtages, og den hjælp, som normalt leveres af hjælperne, skal leveres af sygehuspersonalet

2) Hjælp til BPA-borgere til at tage piller, lave udstrækningsøvelser eller få tømt urinposen defineres som sundhedsydelser og indgår derfor ikke i kommunens udmåling af hjælpertimer i BPA-ordningen

3) Kommunerne kritiseres for i stigende grad at udmåle rådighedstimer frem for aktive hjælpetimer. Rådighedstimer betyder, at hjælperen ikke aktivt hjælper borgeren, men kan træde til ved behov.

I KL ser vi gerne, at de problemer, som BPA-netværket peger på, løses.

Ulrik Wilbek
Formand for KL’s Socialudvalg

KL anerkender fuldt ud, at hjælpeordningen er vigtig og betydningsfuld for de mennesker, der har behovet. KL anerkender også, at vi til stadighed skal arbejde for at sikre kvalitet i sagsbehandlingen, og at borgerne skal tilbydes den hjælp, de har behov for.

Vi følger loven
De tre problemer, som BPA-netværket peger på, skyldes imidlertid ikke, at kommunerne ikke ønsker at bevilge hjælpen.

De skyldes, at kommunerne følger de love, der er besluttet og vedtaget af Folketinget. Hvis problemerne skal løses, kræver det, at Folketinget ændrer lovgivningen, og at der følger penge med.

I KL ser vi gerne, at de problemer, som BPA-netværket peger på, løses. Her er tre forslag til, hvordan regeringen og Folketinget kan løse problemerne:

1) Der kan indføres regler om, at den handicaphjælp, kommunen har bevilget, kan medtages, når en BPA-borger indlægges, og at regionen refunderer kommunens udgift hertil.

2) Der kan indføres regler om, at hjælp til at løse opgaver jf. sundhedsloven kan varetages af BPA-borgerens handicaphjælpere, hvis borgeren giver samtykke til det og tager ansvar for at instruere hjælperne

3) Reglerne om, hvornår der kan bevilges rådighedstimer, bør præciseres. Der kan for eksempel iindføres regler om, rådighedstimer kun bevilges i nattetimer.

Læs også

Det er fuldt ud legitimt og i orden, at handicaporganisationer og andre rejser kritik af kommunernes opgaveløsning, når kvaliteten af kommunernes afgørelser ikke er i orden, og kommunerne ikke bevilger den nødvendige og relevante hjælp til borgerne.

Men det ærgrer mig, når kommunerne kritiseres for at overholde de love og regler, som Folketinget har vedtaget. Det er helt i orden at være uenig i den politik, som føres på Christiansborg. Men hvis den skal ændres, er det Folketinget, kritikken skal rettes mod, og ikke kommunerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00